Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2827200_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 980
Doknr.
817588
Dato
21-02-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 30. januar 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 20 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 20:
”Af
kommissoriet for den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og
Danmark fremgår det, at udredningen skal omfatte særlige sager og forløb,
hvortil praksis for adoption af grønlandske børn fra 1950
1980 bliver
fremhævet som et eksempel. Vil ministeren redegøre for Regeringens planer
for granskningen af grønlandske adoptionssager fra 1950 til 1980?”
Svar:
Det er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra
uddannelses- og forskningsministeren, som jeg kan henholde mig til:
”Naalakkersuisut
og regeringen indgik den 9. juni 2022 fælleserklæring om, at
der skal iværksættes en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og
Danmark i perioden efter 2. Verdenskrig og frem til i dag.
Kommissoriet er underskrevet af formanden for Naalakkersuisut og
uddannelses- og forskningsministeren i Nuuk d. 22. juni 2023.
Det fremgår af kommissoriet for udredningen, at:
”Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger,
begivenheder og øvrige forhold, handlinger og forløb, som medvirkede til at
præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller
som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning.
Udredningen skal omfatte særlige sager og forløb, der især fandt sted i
perioden under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig
og frem til nutiden eller til, at Grønland har overtaget ansvaret på de
pågældende sagsområder.
Det kan f.eks. være sager og forløb som fødestedskriteriet, nedlæggelsen af
grønlandske bosteder, sager om praksis for adoption af grønlandske børn
1950-1980, grønlandske børn sendt til Danmark, tilkaldt arbejdskraft fra
Danmark mv.
1
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om regeringen har planer om at henvende sig til Naalakkersuisut, for at undersøge sagen om gratis adoptioner af grønlandske børn til danske familier
2827200_0002.png
Eksemplerne er ikke udtømmende, og udredningen kan lede til, at forløb eller
sager, der hidtil ikke har været bredt offentligt kendt, opdages og udredes.”
Det fremgår endvidere, at
”Forskningslederen
og gruppen af fagpersoner har
fuld forskningsfrihed”.
Det fremgår herudover, at
”Forskningslederen
udarbejder sammen med
gruppen af fagpersoner en samlet projektplan på baggrund af hvilken,
forskningsmidlerne udmøntes. Projektplanen skal bl.a. indeholde tidsplan for
arbejdet, budgetposter samt oversigt over primære delmål og inddragelses- og
formidlingsaktiviteter.”
Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender og uddannelses-
og forskningsministeren har den 20. februar 2024 i fællesskab udpeget en
forskningsledelse, som skal stå i spidsen for udredningen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2