Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del
Offentligt
2923226_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. oktober 2024
Nordatlantkontoret
Rune Kistrup
2024-11877
3437155
Besvarelse af spørgsmål nr. 106 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 106 (Alm. del), som
Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 18.
september 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Lennart Houmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om sammenhængen mellem alkohol og personfarlig kriminalitet i Grønland
Spørgsmål nr. 106 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Det fremgår af Politiets årsstatistik, at personfarlig kriminalitet
udgør godt halvdelen af det samlede kriminalitetsbillede i
Grønland, hvilket er et væsentligt problem. Flere undersøgelser
viser desuden, at der er en stærk sammenhæng mellem misbrug
af alkohol og kriminalitet. Vil ministeren i den forbindelse:
a) redegøre for sammenhængen mellem alkohol og personfarlig
kriminalitet i Grønland?
b) estimere andelen af personfarlig kriminalitet begået i
alkoholpåvirket tilstand i Grønland?
c) oplyse, om det er ministerens vurdering, at alkohol er en
væsentlig faktor for den høje kriminalitetsrate i Grønland?
d) oplyse, hvilke tiltag der er iværksat for at bekæmpe
alkoholrelateret kriminalitet i Grønland?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Grønlands Politi.
Ad punkt a)
Rigspolitiet er ikke i besiddelse af oplysninger, der
fyldestgørende redegør for sammenhængen mellem alkohol og
personfarlig kriminalitet i Grønland. Grønlands Politi har
imidlertid gjort sig nogle erfaringer om sammenhængen, som
beskrives nedenfor i punkt b-d.
Ad punkt b)
Grønlands Politi har oplyst, at det er politikredsens vurdering,
at en stor del af den personfarlige kriminalitet i Grønland er
begået under omstændigheder, hvor mindst en af sagens parter
er alkoholpåvirket – oftest gerningsmanden eller både
gerningsmand og forurettede.
Grønlands Politi har til støtte for denne vurdering bl.a. oplyst, at
der i 2023 blev anmeldt 1245 voldssager til Grønlands Politi. En
stikprøvevis gennemgang af 20 sager om vold, hvor begge
parter på gerningstidspunktet var fyldt 15 år, viste, at i 11 ud af
20 af sagerne var mindst en af sagens parter alkoholpåvirket.
Der blev herudover i 2023 anmeldt 247 sager om voldtægt
mellem voksne til Grønlands Politi. En stikprøvevis
gennemgang af 16 sager viste, at i 11 af sagerne var mindst en
af sagens parter alkoholpåvirket.
Side 2/4
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om sammenhængen mellem alkohol og personfarlig kriminalitet i Grønland
2923226_0003.png
Grønlands Politi har endvidere henvist til en rapport om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq fra 2019
(Tasiilaq-rapporten). I rapporten dokumenteres en række
karakteristika ved de i alt 191 anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden
2014-2018. Det beskrives i den forbindelse, at alkohol er direkte
involveret i mindst hver fjerde anmeldelse om
seksualforbrydelser mod børn og unge. Samtidig er alkohol
indirekte involveret i flere tilfælde, hvor forældre eller andre
omsorgspersoner er alkoholpåvirkede og dermed ikke har opsyn
med børnene.
Ad punkt c)
Grønlands Politi har oplyst, at det er politikredsens vurdering,
at alkohol er en væsentlig udløsende faktor i forbindelse med
personfarlig kriminalitet i Grønland. Dette underbygges bl.a. af,
at Grønlands Politi oplevede et markant fald i den personfarlige
kriminalitet i perioder under Covid, hvor der i visse dele af
Grønland blev lukket for salg af alkohol i butikker samt
udskænkning af alkohol på restauranter eller lignende.
Grønlands Politi har i den forbindelse oplyst, at der i perioden
fra den 12.-17. januar 2021, hvor der ikke var restriktioner,
f.eks. blev registreret 20 anmeldelser om vold, mens der til
sammenligning hermed i perioden fra den 11.-16. januar 2022,
hvor der var restriktioner, blev registreret 11 anmeldelser om
vold.
Politikredsen har endvidere peget på lønudbetaling som et
forhold, der har betydning for kriminalitetsniveauet. Politiets
anmeldelsestal er således højere i weekender, hvor der har været
udbetaling af eksempelvis løn og sociale ydelser til en stor del
af befolkningen, sammenholdt med weekender, hvor der ikke
har været en sådan udbetaling.
Grønlands Politis vurdering om alkohols betydning for
kriminalitetsniveauet i Grønland bygger endvidere på erfaringer
fra et forbud mod salg af alkohol i Tasiilaq i perioden fra den 3.-
17. september 2021. Baggrunden for beslutningen var en
overrepræsentation af personfarlig kriminalitet i perioden efter
udbetaling af løn og restskat, hvor sundhedsvæsenet tog kontakt
til kommunalbestyrelsen og den daværende borgmester for at
anmode om at få lukket for alkoholsalget. Grønlands Politi
bakkede op om denne anmodning. Ved en gennemgang af
registrerede udkald uden for almindelig arbejdstid i denne
periode har Grønlands Politi registreret i alt 10 udkald.
Sammenholdes disse tal med de to uger før denne periode
(19.08.21-02.09.21) og de to uger efter (18.09.21-02.10.21), lå
antallet på henholdsvis 51 udkald og 41 udkald. Registreringen
af det lavere antal udkald i perioden under alkoholforbuddet i
Side 3/4
GRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om sammenhængen mellem alkohol og personfarlig kriminalitet i Grønland
2021 understøttes ligeledes af antallet af registrerede udkald i
samme periode i 2020 og 2022, der lå på henholdsvis 31 og 27.
Ad punkt d)
Grønlands Politi har oplyst, at politikredsen arbejder målrettet
på et forebygge eksempelvis seksuelle overgreb mod børn,
voldtægt af voksne og vold. Som eksempler herpå har
Grønlands Politi nævnt det specialiserede team, kampagner,
indsatser
sammen
med
PiSiu
(Den
Grønlandske
Kriminalpræventive Råd) og andre NGO’er og myndigheder.
I 2021 udrullede Grønlands Politi en landsdækkende video-
kampagne med budskabet ”Kunne du være dén vigtige voksen
for et barn?”. Oplysningskampagnen gjorde opmærksom på, at
når børn udsættes for en kriminel handling, har voksne et ansvar
for at hjælpe og handle på barnets vegne som et vigtigt greb i at
forebygge og bekæmpe kriminalitet. Budskabet blev bl.a. delt
på sociale medier som Facebook, Instagram og Youtube.
Endelig har Grønlands Politi oplyst, at politikredsen konsekvent
italesætter udfordringer vedrørende alkohol og i den forbindelse
samarbejder aktivt med øvrige aktører på området i de fora, hvor
politikredsen er repræsenteret, herunder i Alkohol- og
Narkotikarådet, PiSiu, lokalråd og Kredsrådet.”
Justitsministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at forebyggelsen og
bekæmpelsen af alkoholmisbrug spænder over flere lovgivnings- og
myndighedsområder.
Side 4/4