GRA, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en eventuel ophævelse af ministerundtagelsesbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.

Granskningsudvalget 2023-24
GRA Alm.del
Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen 2022-23 (2. samling)

UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 7

Offentligt

Folketinget

Udvalget for Forretningsordenen

Christiansborg

1240 København K

1. juni 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-

mussen

Sagsnr.: 2023-0032/23-0102

Dok.:

2838343

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del), som Folketingets

Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 8. maj

2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

GRA, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en eventuel ophævelse af ministerundtagelsesbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.

Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Forretningsor-

denen:

”Vil

ministeren kommentere forslaget fra Jørn Vestergaard om

at lade kommissioner vurdere det retlige ansvar for ministre og

redegøre for, om der er noget juridisk til hinder herfor, og vil

ministeren ligeledes redegøre for, hvilke fordele og ulemper der

vil være ved forslaget, jf. artiklen »Efter minksagen åbner par-

tier for opgør om vurderinger af ministres ansvar« fra Jyllands-

Posten den 7. maj 2023?”

Svar

Det fremgår af § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov om undersøgelseskommissioner og

granskningskommissioner, at en undersøgelseskommission ikke kan få til

opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af spørgsmålet om mi-

nistres ansvar (den såkaldte ministerundtagelsesregel). Bestemmelsen fin-

der tilsvarende anvendelse for en granskningskommission, jf. lovens § 1 b.

Om baggrunden for bestemmelsen kan der henvises til betænkning nr.

1315/1996 om undersøgelsesorganer, side 51 f., hvoraf bl.a. følgende frem-

går:

”Det

er den helt overvejende opfattelse blandt udvalgets flertal,

at en undersøgelseskommission

–

som undersøgelsesretterne ef-

ter den gældende ordning

–

ikke bør tage stilling til, om konsta-

terede forhold fra en ministers side kan begrunde, at et retligt

ansvar søges gjort gældende over for ministeren. En undersøgel-

seskommission bør således ikke vurdere, om ministeransvarlig-

hedsloven (eller andre relevante ansvarsregler) må antages at

være overtrådt, og endnu mindre, om der kan antages at være

grundlag for rigsretstiltale (eller politisk ansvar).

Efter denne opfattelse bør en undersøgelseskommission heller

ikke

–

uden at tage stilling til de lige nævnte spørgsmål

–

kunne

bemyndiges til at tage stilling til det mere begrænsede, generelt

formulerede spørgsmål om, hvorvidt der er grundlag for at an-

tage, at en minister har »begået fejl eller forsømmelser«. Græn-

sen mellem sådanne fejl m.v. og overtrædelse af ministeransvar-

lighedsloven er ganske flydende.

Den foreslåede begrænsning af undersøgelseskommissionernes

virksomhed med hensyn til ministre skal naturligvis ses i sam-

menhæng med, at det i praksis efter grundloven alene tilkommer

Folketinget at tage stilling til spørgsmålet om ministerens poli-

tiske ansvar eller om rejsning af sag med henblik på ministerens

Side 2/3

retlige ansvar, jf. grundlovens §§ 15-16. Der er ingen klar

grænse mellem grundlaget for politisk ansvar og grundlaget for

retligt ansvar. Eventuelle retsstridige forhold vil være politisk

farvede, og det praktiske sanktionsspørgsmål vil normalt være

et spørgsmål om politisk ansvar.

Der er således tale om spørgsmål, som undersøgelseskommissi-

oner dels typisk vil være mindre egnede til at bedømme, dels

ligeså typisk ikke kan bedømme uden risiko for at blive aktører

i en politisk konflikt.

Undersøgelseskommissionens opgave bør for så vidt angår mi-

nistre således alene være at undersøge og klarlægge de faktiske

omstændigheder, der har relevans for Folketingets egen stilling-

tagen til spørgsmålet om ministres politiske og/eller retlige an-

svar. I den forbindelse kan subjektive forhold vedrørende mini-

steren også undersøges og klarlægges, f.eks. hvilken viden mi-

nisteren må antages at have haft med hensyn til de oplysninger,

der blev videregivet til Folketinget. Som nærmere beskrevet i

kapitel 4, afsnit 4, bør det overlades til Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen (eventuelt gennem nedsættelse af et fast un-

derudvalg)

–

på grundlag af en undersøgelseskommissions klar-

læggelse af det faktiske begivenhedsforløb

–

at udarbejde ind-

stillinger til Folketinget vedrørende vedkommende ministers

eventuelle politiske eller retlige ansvar.

Et mindretal (Eva Smith, Jon Stokholm og Hellen Thorup) er

enig i, at undersøgelseskommissioner ikke bør foretage en retlig

vurdering af ministres ansvar. For mindretallet er dette en sim-

pel konsekvens af, at undersøgelseskommissioner så vidt muligt

skal undlade at foretage retlige vurderinger. […]”

Generelt er jeg skeptisk over for initiativer, der kan bidrage til en unødven-

dig retliggørelse af det ansvar, ministre har over for Folketinget. Jeg har som

bekendt inviteret Folketingets partier til en drøftelse af bl.a. opfølgning på

Dybvad-udvalgets rapport og øvrige emner relateret hertil, hvor spørgsmålet

om afskaffelse af ministerundtagelsesreglen også vil kunne drøftes.

Side 3/3