Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 27. oktober 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 9, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 24/10-23 fra Eagle Shark
A/S vedrørende minedetektion af kritisk infrastruktur i Ukraine?
Svar:
Henvendelsen fra Eagle Shark A/S berører to forskellige emner.
Til besvarelse af spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelser har jeg ind-
hentet et bidrag fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som er an-
svarlig for udstedelse af sikkerhedsgodkendelser for Forsvarets personel,
herunder reservepersonel.
FE oplyser følgende:
”Set i lyset af den aktuelle situation med krigen i
Ukraine anbefaler FE, at Forsvarets medarbejdere udviser øget opmærk-
somhed på sikkerhedsaspekter ved rejser til Rusland og Ukraine.
En rejse til Ukraine medfører ikke i sig selv bortfald af en medarbejders
sikkerhedsgodkendelse. Medarbejderes rejseaktivitet er blot et af en
række forhold, som tages i betragtning i forbindelse med sikkerhedsgod-
kendelser for medarbejdere i Forsvaret.
FE kan derfor ikke afvise, at rejseaktivitet til risikolande kan få betydning
for den enkelte medarbejders mulighed for at opretholde sin sikkerheds-
godkendelse. Alle sager vil blive behandlet ud fra en konkret og indivi-
duel vurdering af sårbarheder, relationer og adfærd. Herunder vil det
indgå i vurderingen, i hvor høj grad FE har mulighed for at tilvejebringe
oplysninger om medarbejderens ophold i det pågældende land.
FE anbefaler, at ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde,
som overvejer ophold i Ukraine, går i dialog med egen sikkerhedsorga-
nisation og FE.”
Til besvarelse af spørgsmålet om betingelserne for lån fra den statslige
låne- og garantiordning under Ukrainefonden har jeg indhentet bidrag
fra Erhvervsministeriet, som kan oplyse følgende om låne- og garanti-
ordningen under erhvervssporet:
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
15. december 2023
TUKR
2023/008715
665183
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2