Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del
Offentligt
2851414_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Christian Friis Bach (RV) har den 25. januar 2024
stillet følgende spørgsmål nr. 81, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 81:
I sidste forsvarsforligsperiode indgik følgende målsætning: ”Forsvaret
skal ved udgangen af forligsperioden have flere operative enheder og
soldater, end tilfældet er i dag, samt en mindre ledelsestung struktur”.
Kan ministeren, både skriftligt og med en oversigt over forholdet mellem
befalingsmænd og soldater/konstabler for perioden, svare på, hvorvidt
denne målsætning er blevet indfriet?
Svar:
Forsvarsministeriets departement har med henblik på at besvare spørgs-
målet anmodet Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) om at op-
gøre antallet af befalingsmænd (officerer, sergenter mv.) og soldater
(konstabler) fra 2017 til 2023.
Opgørelsen fra FPS viser, at Forsvaret, afgrænset ved Forsvarskomman-
doen, har haft en tilvækst på samlet ca. 900 befalingsmænd og soldater
fra 2017 til 2023. Tilvæksten dækker over en tilgang på ca. 500 soldater
samt ca. 400 befalingsmænd. Der forventes ansat flere soldater på det
operative område i takt med færdiggørelsen af forsinkede initiativer fra
forrige forligsperiode.
Opgørelsen fra FPS viser endvidere, at forholdet mellem befalingsmænd
og soldater i Forsvarskommandoen ikke er ændret væsentligt fra 2017
til 2023,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Forhold mellem befalingsmænd og soldater
2017
50,7%
49,3%
2023
50,2%
49,8%
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
15. april 2024
TFSU
2024/001093
712448
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Befalingsmænd
Soldater
Det bemærkes, at opgørelsen i
tabel 1
er opdelt på personelgrupper på
baggrund af medarbejdernes hovedfunktionsniveauer. Medarbejderes
hovedfunktionsniveau viser dog ikke entydigt, om de fungerer som le-
dere i deres stilling, eller om der er tale om medarbejdere fra sergent-
eller officersgruppen, der arbejder i en stilling som sagsbehandlere i fx
en stab. Tilsvarende løser befalingsmænd såsom fx piloter operative op-
gaver, der ikke nødvendigvis indebærer, at de fungerer som ledere i den
pågældende opgave.
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om en oversigt over forholdet mellem befalingsmænd og soldater/konstabler
Forsvarskommandoen har oplyst, at der med
Aftale på forsvarsområdet
2018-2023
er gennemført en række effektiviseringsinitiativer, som
blandt andet har medført:
Mere énstrenget struktur i Søværnet og Flyvevåbnet.
Øget ledelsesspænd på vedligeholdelsesområdet.
Centralisering af Forsvarets udviklingsvirksomhed.
Tilpasset struktur i Specialoperationskommandoen, der har øget an-
tallet af patruljer med ca. 50 pct., hvor nogle dog har øget reaktions-
tid.
Optimeret anvendelse af personalegrupper inden for vedligehold og
flyveledelse.
For så vidt angår ambitionen om flere operative enheder bemærkes, at
Aftale på forsvarsområdet 2018-2023
i høj grad fokuserede på at styrke
Forsvarets eksisterende enheder
fx fregatterne, transportfly mv. Der
blev dog også oprettet nye operative enheder
fx den lette infanteriba-
taljon. Den nærmere status herom er gennemgået for forsvarsforligs-
kredsen i februar 2024.
Det bemærkes afslutningsvis, at der i rammen af forsvarsforlig 2024-
2033 er fokus på, at militære medarbejdere prioriteres mod løsning af
militære opgaver, jf.
Første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/001093
Dok.nr.: 712448
Side 2 af 2