Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del
Offentligt
2816224_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 4. januar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Trine Pertou Mach (EL)
Spørgsmål nr. 64:
Det fremgår af NRK’s artikel ”USA investerer 2 milliarder kroner på Rygge
flystasjon” på nrk.no den 2. marts 2023, at USA vil investere to mia.
NOK i blandt andet byggeri af fire hangarer til kampfly, lagerhaller, øget
kapacitet til ammunitionslagring og sikkerhed omkring flyvestationen
Rygge, der er omfattet af den norske aftale om forsvarssamarbejde med
USA. Vil ministeren redegøre for dels eventuelle amerikanske byggepla-
ner omkring flyvestationerne Skrydstrup, Karup og Aalborg, jf. Aftale om
forsvarssamarbejde mellem regeringen i Danmark og regeringen i Ame-
rikas Forenede Stater, underskrevet 21. december 2023 i Washington,
dels om aftalen indbefatter mulighed herfor såfremt amerikanske ønsker
eller planer herom skulle opstå, samt dels for, om sådanne byggeplaner
vil være underlagt de normale miljø- og planlægningskrav og godken-
delsesprocedurer, der er gældende efter danske regler og EU-regler?
Svar:
Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 3, stk. 6, gives amerikanske
styrker og deres leverandører tilladelse til at udføre bygningsarbejde og
foretage ændringer og forbedringer på de aftalte anlæg og områder med
henblik på at understøtte de aktiviteter og formål, der er anført i aftalens
artikel 3, stk. 1. Der skal konsulteres om tekniske krav og byggestan-
darder for arbejdet med Danmarks administrative repræsentant.
Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 2, skal alle aktiviteter i
henhold til aftalen udføres med fuld respekt for Danmarks suverænitet,
grundlov og forfatningsmæssig sædvane, lovgivning samt folkeretlige
forpligtelser.
Efter forsvarssamarbejdsaftalens artikel 27, stk. 1, 1. og 2. pkt., forplig-
ter begge parter sig til at gennemføre aftalen på en måde, der er forene-
lig med hensynet til naturbeskyttelse i Danmark og menneskers sundhed
og sikkerhed. USA bekræfter, at USA vil respektere relevant dansk lov-
givning på miljø-, sundheds- og sikkerhedsområdet i forbindelse med
gennemførelsen af amerikansk politik.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
29. januar 2024
TANA
2024/000297
697288
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om ministeren vil redegøre for eventuelle amerikanske byggeplaner omkring flyvestationerne Skrydstrup, Karup og Aalborg
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/000297
Dok.nr.: 697288
Side 2 af 2