Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del
Offentligt
2813969_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Dato
22. januar 2024
Bilag
-
Sag
24/02505
Enhed
JTFM
FOU alm. del – svar på spørgsmål 60 fra Trine Pertou Mach (EL)
stillet den 5. januar 2024 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Det fremgår af ministerens svar på FOU alm. del – spm. 15, at regeringen vil
indhente Folketingets samtykke efter grundlovens paragraf 19, stk. 1, 2. pkt., til den
Aftale om forsvarssamarbejde mellem regeringen i Danmark og regeringen i
Amerikas Forenede Stater, der blev underskrevet i Washington 21. december 2023.
Vil ministeren redegøre for, i hvilke tilfælde Folketinget har givet samtykke efter
den pågældende grundlovsbestemmelse fra 5. juni 1953 og frem til i dag?
Svar
Det følger af grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at kongen (regeringen) handler på
rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Regeringen kan dog ikke uden
Folketingets samtykke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker
rigets område, eller indgå nogen forpligtigelse, til hvis opfyldelse Folketingets
medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning, jf. grundlovens §
19, stk. 1, 2. pkt.
Folketingets samtykke er ikke bundet til nogen bestemt form, og det kan f.eks.
afgives i form af en folketingsbeslutning, direkte i en lov eller i bemærkningerne til
et lovforslag.
Der findes ikke en samlet opgørelse over, i hvilke tilfælde regeringen har indhentet
samtykke fra Folketinget efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt. De seneste
eksempler på Udenrigsministeriets område vedrører beslutningsforslag nr. B 14 af
den 5. oktober 2023 om Danmarks indgåelse af overenskomst af 14. juni 2022
mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut på den ene
side og Canadas regering på den anden side om maritim afgrænsning og
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
FOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm., om i hvilke tilfælde Folketinget har givet samtykke efter den pågældende grundlovsbestemmelse fra 5. juni 1953 og frem til i dag
landeafgrænsning i området mellem Grønland og Canada og beslutningsforslag nr.
B 203 af den 2. juni 2022 om Danmarks ratifikation af protokoller om Finlands og
Sveriges tiltrædelse af Den Nordatlantiske Traktat.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2