Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del
Offentligt
2805118_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen (DF) har den 28. november 2023
stillet følgende spørgsmål nr. 31, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 31:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på FOU alm. del - spm. 2 tilkende-
give, om han er tilfreds med, at der bruges knap 22 mio. kr. om året på
indenlandske hotelophold (hvis man antager, at eksterne overnatnings-
udgifter for det sidste kvartal i 2023 er det samme som de gennemsnit-
ligt har været for de første 3 kvartaler i 2023) og at der med en uredu-
ceret sats for hoteldispositionsbeløb (jf. Cirkulære om Satsregulering pr.
1. januar 2023 for tjenesterejser) som beregningsgrundlag således er
cirka 15.200 overnatninger uden for danske kaserner om året? Mener
ministeren ikke, at dette beløb kan bruges bedre gennem drift, vedlige-
hold og evt. udvikling af kasernernes bygningsmasse?
Svar:
Jeg har grundlæggende den holdning, at Forsvarets ansatte i forbindelse
med tjenesterejser i videst muligt omfang skal benytte ministerområdets
egne overnatningsfaciliteter.
Jeg kan endvidere oplyse, at det af Forsvarsministeriets Regnskabssty-
relses rejseguide fremgår, at ministerområdets ansatte som udgangs-
punkt skal benytte militær indkvartering frem for bestilling af hotel.
Når det er sagt, kan det være vanskeligt at undgå, at efterspørgslen på
overnatningsfaciliteter i visse perioder og i bestemte geografiske områ-
der vil overstige ministerområdets udbud på egne etablissementer.
Det handler således om at finde den rette balance mellem på den ene
side at undgå eksterne hotelophold, fordi kapaciteten på egne etablisse-
menter strukturelt ikke er stor nok, og på den anden side at undgå over-
skudskapacitet i store dele af året for alene at kunne dække overnat-
ningsbehovet i spidsbelastningsperioder. Det første giver unødige mer-
udgifter til hotelophold, det sidste giver unødige udgifter til tomgangs-
drift.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22. december 2023
TKAP
2023/009746
677117
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1