24. september 2024
Dok.nr.: 879460
TALEPAPIR TIL BESVARELSE AF SAMRÅDSSPØRGSMÅL L
Hovedbudskaber
Forsvarsministeriet har med forsvarsforliget 2024-2033 fået tilført væsent-
ligt flere midler i 2024. Aflyste øvelser og aktivitetsreduktioner er derfor
ikke udtryk for generelle besparelser, men skyldes at nogle myndigheder
fra årets start har budgetteret med flere aktiviteter, end der er midler til.
Myndighedschefen har budgetansvaret. Det indebærer, at chefen skal
sikre, at bevillingerne til enhver tid overholdes, og at der ikke planlægges
med flere aktiviteter, end der er penge til.
Fremadrettet vil Forsvarsministeriet have et større fokus på skarpere bud-
getlægning og tættere økonomistyring på tværs af Forsvarsministeriets
myndigheder.
Tak for samrådsspørgsmål L og invitationen til at komme her i
Forsvarsudvalget i dag.
Jeg er blevet bedt om at redegøre for de militærfaglige og po-
litiske konsekvenser ved Forsvarskommandoens praksis med
merplanlægning i 2022-2024.
Jeg er ærgerlig over, at Forsvaret er havnet i den situation.
Men når det er sagt, er det også en god anledning til at rede-
gøre for, hvorfor det er sket, og hvad jeg har tænkt mig at
gøre, for at vi ikke ender der igen.
***
Der har i den seneste tid været megen debat i medierne om
Forsvarsministeriets eller mere præcist Forsvarskommandoens
økonomistyring og planlægning. Her har man kunne få det ind-
tryk, at Forsvaret generelt er ramt af besparelser.
Side 1 af 8