Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 22. august 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 231 (Alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 231:
Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for ministre og em-
bedsmænd i Forsvarsministeriet, hvis de går til eller fra ansættelse i for-
svarsindustrien eller interesseorganisationer, der varetager
forsvarsindustriens interesser?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Forsvarsministeriet indhentet
bidrag fra Justitsministeriet, for så vidt angår reglerne for ministre samt
fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, for så vidt angår reglerne for
embedsmænd i Forsvarsministeriet.
Justitsministeriet oplyser følgende:
”Der findes en række regler og retningslinjer, der har til formål generelt
at varetage hensyn til åbenhed om ministres arbejde og hensyn til at
imødegå bl.a. spørgsmål om interessekonflikt og inhabilitet i den offent-
lige forvaltning.
Det drejer sig bl.a. om straffelovens § 144, hvoraf det fremgår, at per-
soner i offentlig tjeneste eller hverv, herunder ministre, der uberettiget
modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år. Ministres modtagelse af gaver
er i vist omfang også reguleret af almindelige forvaltningsretlige princip-
per. Det følger i den forbindelse af praksis fra Folketingets Ombudsmand,
at personer i offentlig tjeneste, herunder ministre, har pligt til at afslå
begunstigelser, der efter deres art og/eller den sammenhæng, hvori de
ydes, efter en generel bedømmelse kan være egnede til at skabe en
begrundet eller ubegrundet tvivl om, at de vil varetage sagsbehandlin-
gen på en upartisk måde.
Spørgsmålet om inhabilitet er bl.a. reguleret i forvaltningslovens §§ 3-
6, der gælder i sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, samt for forvaltningsmyndigheders indgåelse af
kontraktforhold. Navnlig følger det af forvaltningslovens § 3, stk. 1, at
den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
30. september 2024
THRS
2024/007964
869767
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3