Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Dato:
9. september 2024
THRS
2024/007493
858591
Ingen
Folketingets Forsvarsudvalg har den 14. august 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 213 (Alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 213:
Tønder Ungdomsskole appellerede på et foretræde i Forsvarsudvalget
til, at Forsvarets tjenestesteder er mere villige til at tage den gruppe af
unge mennesker, som har svært ved at blive afklarede med, hvilken
karrierevej, de skal gå og som har brug for en mere håndholdt karriere-
indsats, ind i praktikforløb. Vil ministeren redegøre for, om Forsvaret har
erfaringer med at løfte denne gruppe af unge mennesker og hvorfor For-
svaret tilsyneladende ikke længere er så villige til at tage dem ind i prak-
tik?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Forsvarsministeriet indhentet
bidrag fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som oplyser følgende:
”Forsvaret har i perioden fra 2017 til 2024 i gennemsnit planlagt er-
hvervspraktik for 4.632 skoleelever om året. I skoleåret 2024/2025 har
Forsvaret planlagt erhvervspraktik for 5.082 skoleelever.
Erhvervspraktikken i Forsvaret har som overordnet formål at bidrage til
afklaring i relation til elevernes personlige valg af uddannelse og erhverv.
Praktikforløbet er tilrettelagt, så det giver praktikanten et indblik i, hvor-
dan det er at være tjenestegørende som soldat i enten Hæren, Flyve-
våbnet eller Søværnet, og hvilke særlige arbejdsvilkår der gælder for en
ansat i Forsvaret.
Hvert år er Forsvaret endvidere repræsenteret på mere end 100 uddan-
nelsesmesser og andre rekrutterings- og oplysningsaktiviteter. På denne
måde bistår Forsvaret den yngre generation med at vejlede og inspirere
dem i relation til deres valg af en fremtidig karrierevej. Mange tjeneste-
steder i Forsvaret har desuden indgået lokale aftaler med skoler og er-
hvervsliv om at bistå med at fremme lokale interesser inden for uddan-
nelse og fastansættelse. Hertil kommer, at Forsvarsministeriets Perso-
nalestyrelse aktuelt har et samarbejde med Ledernes Hovedorganisation
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2