Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen (DF) har den 11. oktober 2023
stillet følgende spørgsmål nr. 2, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren oversende et skøn over, hvor mange overnatninger (døgn),
Forsvarets ansatte foretager uden for landets kaserner pga. pladsmangel og
hvad dette cirka koster årligt?
Svar:
Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Regn-
skabsstyrelse.
Ifølge Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse var der en gennemsnitlig
belægningsprocent på 67,5 pct. i perioden 1. januar - 17. november
2023 på ministerområdets overnatningsfaciliteter i Danmark. Belæg-
ningsgraden er udregnet for hverdage og weekender dvs. helligdage og
stilleperioder, fx sommerferieperioden, indgår ikke. Det indebærer, at
knap 1/3 af ministerområdets kapacitet i gennemsnit har været ledig i
den anførte periode.
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse oplyser, at ministerområdet
ekskl. Forsvarets Efterretningstjeneste i årets første tre kvartaler af 2023
har afholdt udgifter for ca. 16,4 mio. kr. til indenlandske hotelophold el.
lign. i forbindelse med tjenesterejser. Det dækker over 7.875 hotelop-
hold el. lign. i samme periode. Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre,
hvor mange overnatninger (døgn) det omfatter, da det ifølge Forsvars-
ministeriets Regnskabsstyrelse vil kræve en gennemgang på bilagsni-
veau.
Hvor stor en andel af disse hotelophold el. lign., der skyldes pladsmangel
på landets kaserner, er det på det foreliggende datagrundlag ikke muligt
at skønne over. Det vil kræve en egentlig analyse, hvor kapaciteten på
ministerområdets etablissementer i Danmark sammenholdes med den
konkrete efterspørgsel på givne tidspunkter efter indenlandske overnat-
ninger, herunder geografisk nærhed, behovet for antal sammenhæn-
gende overnatninger og antal ansatte, som er på tjenesterejse sammen.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
28. november 2023
TKAP
2023/008209
661469
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 1