Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 21. juni 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 196 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 196:
”Hvornår
bliver forsvarsministeren og regeringen første gang gjort op-
mærksom på, at der i forbindelse med eksport af F-35-reservedele
kunne være udfordringer med overholdelse af Danmarks forpligtelser i
henhold til FN’s våbenhandelstraktat og EU’s fælles regler?”
Svar:
Som det fremgår af orienteringen af Forsvarsudvalget af 17. juni 2024
om F-35-reservedelslageret i Skrydstrup (FOU Alm. del, bilag 190), fandt
landsretten i Haag ved en dom af 12. februar 2024, at Nederlandene
forbryder sig mod forpligtelser i FN’s våbenhandelstraktat samt Rådets
fælles holdning (FUSP) 2008/844 af 8. december 2008 om ikke at sende
våben til et land, hvor der er risiko for, at de kan blive anvendt til grove
menneskeretskrænkelser mv., ved afsendelser af F-35-reservedele fra
det regionale F-35-reservedelslager i Nederlandene til Israel. Dommen
er af den nederlandske regering anket til landets højesteret.
De nederlandske myndigheder modtog efterfølgende en ny stævning fra
samme organisationer med påstand om, at myndighederne ikke imple-
menterer landsrettens dom korrekt, samt krav om også at indstille al
eksport til F-35-programmet, der indirekte kan gå til Israel.
Det bemærkes for god ordens skyld, at Danmark ikke er bundet af afgø-
relser truffet af de nederlandske nationale domstole.
Sideløbende er der i Danmark anlagt retssager mod danske myndigheder
om F-35-eksport.
På baggrund af ovenstående har Forsvarsministeriet ud fra en samlet
vurdering fundet anledning til
–
under inddragelse af Justitsministeriet
og Udenrigsministeriet
–
at kigge på de juridiske rammer om eksport-
kontrol for og håndtering af F-35-reservedele på lageret i Skrydstrup.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
12. september 2024
TIJ
2024/006801
860250
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2