Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 20. juni 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 188 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 188:
”Det
fremgår af FOU alm. del
–
bilag 190, at USA i enkelte tilfælde i
marts 2024 har sendt plukkeordrer om at pakke en reservedel fra
Skrydstrup-lageret med modtageradresse i Israel. Vil ministeren med
angivelse af antal reservedele samt måned og år oplyse, hvornår der i
øvrigt fra lagerets etablering og frem til dags dato er afgivet plukkeordrer
og afsendt reservedele til Israel?”
Svar:
Jeg har den 17. juni 2024 orienteret hhv. Det Udenrigspolitiske Nævn og
Forsvarsudvalget om F-35-reservedelslageret på Flyvestation Skryds-
trup, jf. skriftlig orientering af UPN af 17. juni 2024 samt FOU Alm. del,
bilag 190.
Det fremgår af orienteringen, at Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-
købsstyrelse (FMI) har oplyst, at USA i enkelte tilfælde i marts 2024 har
sendt plukkeordrer om at pakke en reservedel med modtageradresse i
Israel. FMI har derudover oplyst, at styrelsen ikke har indsigt i, om re-
servedelenes endelige slutdestination har været Israel, eller om de måtte
være blevet videredistribueret af den amerikanske regering.
For så vidt angår nærmere deltaljer om plukkeordrer, er der tale om
operative detaljer om F-35-reservedelslageret i Skrydstrup, som er en
del af det mellemstatslige samarbejde i F-35-programmet, og som Det
Udenrigspolitiske Nævn vil kunne orienteres om under fortrolighed.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
12. september 2024
TIJ
2024/006484
856799
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1