Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del
Offentligt
2899821_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 19. juni 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 185 (Alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 185:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan kønskrænkende hændelser, der
finder sted under internationale missioner, håndteres? Er det f.eks. den
krænkede eller krænkeren, der bliver hjemsendt ved konkrete anmel-
delser?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Forsvarsministeriet indhentet
bidrag fra Forsvarskommandoen, som oplyser følgende:
”Der gælder de samme retningslinjer for håndtering af sager om køns-
krænkende hændelser i internationale missionsområder som ved hæn-
delser i Danmark. Dermed håndteres sager med samme alvor af de på-
gældende chefer i missionsområderne, hvor der altid vil blive foretaget
en konkret og individuel vurdering, som foreskrevet i Forsvarets hand-
lepligtsbestemmelse og Forsvarsministeriets Personalestyrelses vejled-
ning om forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd.
Handlemuligheder kan her, ligesom i Danmark, være adskillelse af par-
ter, konfliktmægling, hjemsendelse, mv. Ligeledes kan Forsvarsministe-
riets Personalestyrelse og Forsvarsministeriets Auditørkorps inddrages
mhp. vejledning og rådgivning i forhold til den konkretet sag.
I missionsområder kan det være vanskeligt at holde parterne adskilt,
hvorfor hjemsendelse fra missionen kan finde sted. Det vil som udgangs-
punkt være den anmeldte, der søges omplaceret eller hjemsendt. Der
kan dog forekomme situationer, hvor det efter inddragelse af f.eks. per-
sonlige og operative forhold vurderes, at begge parter eller den kræn-
kede part søges omplaceret eller hjemsendt. Det beror således på en
samlet, konkret og individuel vurdering.
Forsvarsministeriets Auditørkorps kan som den militære anklagemyndig-
hed undersøge pligtforsømmelser begået af danske soldater under mili-
tære operationer i udlandet, herunder sager om kønskrænkende adfærd.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
30. august 2024
THRS
2024/006355
853410
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om, hvordan kønskrænkende hændelser, der finder sted under internationale missioner, håndteres
Efterforskningen har til formål at klarlægge det nærmere hændelsesfor-
løb med henblik på at klarlægge, om betingelserne for at pålægge straf-
ansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede og at tilvejebringe
oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behand-
ling i retten.
Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om der skal udsen-
des auditørpersonel til missionsområdet for at foretage efterforskning,
eller om opgaven kan løses ved at pålægge f.eks. militærpolitiet at yde
bistand til efterforskningen.”
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/006355
Dok.nr.: 853410
Side 2 af 2