Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del
Offentligt
2899835_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 19. juni 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 182 (Alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 183:
”Vil
ministeren skriftligt redegøre for, hvad man vil gøre fremover ved
krænkelser under værnepligten, når kvinder - som er mere udsat end
mænd - ikke længere kan forlade forsvaret,
men er tvunget til at blive?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Forsvarsministeriet indhentet
bidrag fra Forsvarskommandoen, som oplyser følgende:
”I Forsvaret skal man kunne gå trygt på arbejde uden frygt eller risiko
for kønskrænkelser eller nedsættende tale. Det gælder også for vores
værnepligtige
kvinder som mænd. Derfor arbejder Forsvaret aktivt
med at forebygge alle former for krænkende adfærd. Konkrete sager
håndteres
og vil i fremtiden håndteres
ud fra Værnepligtsloven og
det øvrige gældende forvaltningsgrundlag. Værnepligtige er også omfat-
tet og beskyttet af den koncernfælles vejledning om krænkende adfærd,
mens de værnepligtiges foresatte er underlagt Forsvarets bestemmelse
om Handlepligt. Det betyder, at chefer og ledere i Forsvaret har handle-
pligt i sager, hvor medarbejdere
også værnepligtige
oplever kræn-
kende adfærd. Chefer og ledere skal, når de bliver bekendte med sager
vedrørende krænkende adfærd, sørge for at håndtere disse korrekt. Kor-
rekt og ansvarlig håndtering indbefatter, at chefer og ledere afklarer og
forholder sig til hændelsen, vurderer behovet for inddragelse af kompe-
tent faglighed, beslutter og iværksætter foranstaltninger samt følger op
på hændelsen. Dette gælder for både kvindelige og mandlige værneplig-
tige.
Chefer for værnepligtsenheder er underlagt samme handlepligt og ret-
ningslinjer for sagshåndtering, ligesom det faste personel også kan på-
lægges ansættelsesretlige konsekvenser, som denne type sager kan
medføre. Chefer har derfor også i værnepligtsenheder et stort ansvar og
handlerum for at sanktionere. Chefen vil også her adskille parter ved
sager om kønskrænkende adfærd hvor relevant samt iværksætte straf-
feretlige eller disciplinære konsekvenser hvor nødvendigt. Chefens lokale
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
30. august 2024
THRS
2024/006355
857956
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om ministeren skriftligt vil redegøre for, hvad man vil gøre fremover ved krænkelser under værnepligten, når kvinder - som er mere udsat end mænd - ikke længere kan forlade forsvaret, men er tvunget til at blive
handlemuligheder indeholder bl.a., at en værnepligtig kan flyttes til en
anden enhed på tjenestestedet eller i sjældne tilfælde kan fritages mid-
lertidigt fra at møde ind på tjenestestedet. Der kan også disciplineres
gennem militær disciplinarlov ved sager om kønskrænkende adfærd.
Da sager om krænkende adfærd håndteres lokalt i enhederne
og under
inddragelse af Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarsmini-
steriets Auditørkorps hvor relevant
har Forsvaret gennem de seneste
år gennemført en langsigtet trænings- og uddannelsesindsats til fore-
byggelse og håndtering af krænkende adfærd. Chefer, ledere og kon-
stabler er blevet uddannet i at forebygge og håndtere krænkende adfærd
samt fremme et godt og inkluderende arbejdsfællesskab. Som led heri
er Forsvarskommandoen fortsat opmærksom på værnepligtsområdet -
også i en kommende ligestillet værnepligt.”
Det er afgørende, at alle fremtidige værnepligtige trygt kan aftjene deres
værnepligt. Derfor vil det advisory board for frivillighed og ligestilling,
der er aftalt i anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, også
have håndtering og forebyggelse af kønskrænkende adfærd blandt vær-
nepligtige som et af sine fokusområder.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelsen af FOU spørgsmål nr.
184 (Alm. del).
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/006355
Dok.nr.: 857956
Side 2 af 2