Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 19. juni 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 182 (Alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 182:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor den længe ventede (siden februar
2024) rapport om krænkelser blandt værnepligtige endnu ikke er ud-
kommet, når en tilsvarende undersøgelse er udkommet på alle andre
områder i Forsvaret samt oplyse, hvornår undersøgelsen forventes at
foreligge?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Forsvarsministeriet indhentet
bidrag fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som oplyser følgende:
”Forsvarsministeriets Personalestyrelse gennemfører en række forskel-
lige undersøgelser på arbejdsmiljøområdet, der efterfølgende afrappor-
teres i forskellige formater. Undersøgelse af værnepligtsuddannelsen,
trivsel og krænkende adfærd gennemføres hvert andet år i forlængelse
af arbejdspladsvurderingen og undersøgelsen om kønskrænkende ad-
færd hos de fastansatte. Selve spørgeskemaundersøgelsen for de vær-
nepligtige er gennemført, mens genereringen af resultatrapporter for
spørgeskemaundersøgelsen derimod er forsinket. Det skyldes, at For-
svarsministeriets Personalestyrelse blandt andet har prioriteret den om-
fattende opgave med at afrapportere undersøgelsen om kønskrænkende
adfærd hos fastansatte.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse forventer at kunne offentliggøre
resultatrapporter for Undersøgelse af værnepligtsuddannelsen, trivsel og
krænkende adfærd for hhv. Forsvaret og Beredskabsstyrelsen inden ud-
gangen af 3. kvartal 2024.”
Det er uhensigtsmæssigt, at afrapportering af en undersøgelse først fo-
religger længe efter undersøgelsens gennemførelse. Jeg har derfor bedt
Forsvarsministeriets Personalestyrelse om, at fremtidige undersøgelser
afrapporteres i umiddelbar forlængelse af undersøgelsens gennemfø-
relse.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
30. august 2024
THRS
2024/006355
857931
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1