Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del
Offentligt
Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab
Dato:
Kontor:
20. september 2024
Beredskab og Krisesty-
ring
Sagsbeh: T J
Besvarelse af spørgsmål nr. 178 (Alm. del) fra Forsvarsudvalget
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 178 (Alm. del), som Folketin-
gets Forsvarsudvalg har stillet ministeren for samfundssikkerhed og bered-
skab den 19. juni 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendt-
sen (DF).
Torsten Schack Pedersen
Side 1/2
FOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om at Beredskabet i dag kun har til opgave og desuden er skåret ned til kun at kunne varetage konsekvenserne af naturkatastrofer og større menneskeskabte ulykker, og derfor hverken kan eller skal kunne beskytte Danmarks befolkning i krig
Spørgsmål nr. 178 (Alm. del) fra Folketingets Forsvarsudvalg:
”Er ministeren enig i, at Beredskabet i dag kun har til opgave og
desuden er skåret ned til kun at kunne varetage konsekvenserne
af naturkatastrofer og større menneskeskabte ulykker, og derfor
hverken kan eller skal kunne beskytte Danmarks befolkning i
krig? Vil ministeren desuden tilkendegive, om ministeren i lyset
af den sikkerhedspolitiske situation er tilfreds med Beredskabets
stærkt reducerede kapacitet, der gør befolkningen yderst sårbar,
eller ønsker ministeren, at Beredskabet genopbygges så det på
linje med det norske, svenske og finske kan beskytte befolknin-
gen i krig?
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet udtalelse fra Beredskabsstyrelsen,
der oplyser følgende:
”I henhold til Beredskabslovens § 1 har redningsberedskabet til
opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer,
ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og
krigshandlinger eller overhængende fare herfor.
Beredskabsstyrelsen planlægger og tilrettelægger sin opgaveva-
retagelse blandt andet i henhold til politiske aftaler.
Efter ophøret af den kolde krig blev det krigsmæssige beredskab
gennem en række politiske aftaler gradvist afviklet i 1990’erne og
2000’erne. I dag er det krigsmæssige beredskab helt afviklet. Fo-
kus i planlægningen har herefter, i overensstemmelse med det ef-
terfølgende risiko- og trusselsbillede, været dimensioneret til
håndtering af natur- og menneskeskabte hændelser i fredstid.”
Jeg henviser desuden til min samtidige besvarelse af FOU spm. nr. 175
(Alm. del).
Side 2/2