Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 21. maj 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 150 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Spørgsmål nr. 150:
Hvem orienterede Center for Cybersikkerhed (CFCS) om den brie-
fing/dokumentation, som de danske myndigheder modtog af FBI juni
2022, hvori to folketingsmedlemmer og en medarbejder på Christians-
borg er nævnt som mål for cyberangreb fra Kina, jf. artiklen ”Jeg er dybt
rystet”: FBI bekræfter, at danske politikere var mål i globalt hackeran-
greb mod Kina-kritikere” på politiken.dk den 2. maj 2024?
Svar:
Der er indhentet bidrag fra Center for Cybersikkerhed (CFCS), som op-
lyser følgende:
”FE/CFCS modtog den 5. juli 2021 oplysninger om, at MF Katarina Am-
mitzbøll og MF Uffe Elbæk var medlemmer af Inter-Parliamentary Alli-
ance on China (IPAC) og dermed kunne have været mål for en global
tracking-linkkampagne. FE/CFCS havde oplysninger, der indikerede, at
den kinesiske hackergruppe APT31 kunne stå bag kampagnen.
FE/CFCS indledte den 6. juli 2021 dialog med Folketingets Administra-
tion, herunder om udlevering af relevant data og muligheden for desar-
mering. FE/CFCS’ undersøgelse bekræftede, at et mindre antal e-mails
med tracking-links var blevet sendt i perioden fra den 8. til den 27. ja-
nuar 2021 til Katarina Ammitzbøl og til Uffe Elbæk. Alle e-mails pegede
på et Amazon cloud-domæne.
Ud over undersøgelsen af data fra de to folketingsmedlemmer sendte
FE/CFCS den 17. september 2021 tekniske indikatorer, som Folketingets
Administration kunne anvende til at afsøge de andre relevante e-mailar-
kiver.
Det bemærkes, at den omtalte brug af tracking-links ikke kan betegnes
som hackerangreb, men alene som mulig rekognoscering. Det er en me-
tode, som også anvendes af f.eks. online markedsføringsfirmaer og kan
bl.a. give afsenderen oplysninger om, hvilken enhed modtageren har, og
om et klik fører til f.eks. et køb.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
24. juni 2024
CNI
2024/005178
802133
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2