Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del
Offentligt
2897892_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets forsvarsudvalg har den 8. maj 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 141 alm. del, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra formand Rasmus Jarlov (KF) på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 141:
Vil ministeren kommentere perspektiverne i at introducere kunstig intel-
ligens i Forsvaret, jf. præsentationen på FOU alm. del
bilag 148?
Svar:
AI har et stort potentiale til at hjælpe Forsvaret med at løse sine opgaver
bedre og hurtigere.
For Forsvaret har AI potentiale til at understøtte operative og admini-
strative opgaver. Eksempelvis kan AI bidrage til at skabe et bedre situ-
ationsbillede over kamppladsen. AI-billedgenkendelsesteknologi kan
bruges til hurtigere at identificere fjendtlige enheder og deres materiel
ud fra satellit- og dronebilleder.
Til administrative opgaver har AI et potentiale for Forsvaret, som også
gælder for andre offentlige myndigheder. Eksempelvis vil AI potentielt
kunne anvendes til at planlægge rettidig udskiftning af reservedele og til
at opdage økonomisk svind.
NATO har i 2023 påbegyndt en digital transformation bl.a. for bedre at
kunne anvende AI. Forsvaret skal gennem sin egen digitale transforma-
tion sikre, at Forsvaret kan udnytte AI og operere på en moderne, digital
kampplads i regi af NATO.
Jeg vil som led i de kommende forligsforhandlinger gerne drøfte per-
spektiverne i at anvende AI i Forsvaret.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. august 2024
TDTS
2024/004816
794839
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1