Forsvarsudvalget 2023-24
FOU Alm.del
Offentligt
2794449_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) har den 13.
november 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 13, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
Vil ministeren - henvisning til, at når Danmark donerer våben til Ukraine,
betaler EU en stor del af regningen via refusion fra den Europæiske
Fredsfacilitet (EPF) - redegøre for, hvordan prisen bliver fastsat, når
Danmark får refusion fra EPF ifm. våbendonationer, og i tilfælde af, at
Danmark i den forbindelse er nettomodtager, vil ministeren så redegøre
for, hvad overskuddet bruges eller forventes brugt på?
Svar:
Beslutninger om refusionsudbetaling fra den Europæiske Fredsfacilitet
træffes løbende af en komité, der består af repræsentanter fra alle 27
EU-medlemslande. Det sker i form af refusionstrancher.
Når Danmark anmoder om refusion for donationer, tages der udgangs-
punkt i et sæt generelle principper vedtaget i denne komité.
I udgangspunktet lægges lagerværdien af den donerede materielgen-
stand til grund for refusionsanmodninger. Dermed søges der refusion for
den konkrete værdi, som materielgenstanden vurderes at have på tids-
punktet for donationen. I de tilfælde, hvor en materielgenstand er ud-
gået af produktion, kan anslåede udgifter til erstatningsanskaffelse dog
lægges til grund for refusionsansøgningen. Dette vil ofte være tilfældet
ved donation af ældre materielgenstande fra Forsvarets lagre. Såfremt
en genstand indkøbes med henblik på direkte donation, vil den faktiske
anskaffelsespris blive lagt til grund for refusionsanmodningen.
Indtægter fra refusioner omprioriteres fra dansk side til yderligere tiltag
inden for formålet af § 12.11.03.
Reserve til initiativer vedr. Nationalt
kompromis
samt inden for formålet af § 35-reserven til Ukraine-fonden.
I 2023 er refusioner fra den Europæiske Fredsfacilitet blevet omdispo-
neret til yderligere støtte til Ukraine. Indtægter fra refusioner i perioden
2024-2027 er ligeledes forudsat disponeret til yderligere militær støtte
til Ukraine. Refusionerne omprioriteres til dette formål, uagtet om Dan-
mark er nettomodtager eller ej.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
6. december 2023
TOPS
2023/009208
665296
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm. om, hvordan prisen bliver fastsat, når Danmark får refusion fra EPF ifm. våbendonationer
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2023/009208
Dok.nr.: 665296
Side 2 af 2