Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 8. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 125 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 125:
Hvilke overvejelser mht. pris, produktkvalitet og forsyningssikkerhed lig-
ger bag, at den genoptagne ammunitionsproduktion i Elling i Nordjylland
efter det oplyste skal være på private hænder og ikke som tidligere for-
modet skal foregå i statslig regi?
Svar:
Det har fra start været hensigten, at faciliteterne i Elling istandsættes og
udlejes eller stilles til rådighed for en eller flere private ammunitionsle-
verandører, der kan medvirke til at understøtte Danmarks behov for for-
skellige typer af ammunition samt muliggøre fortsat støtte til Ukraine på
ammunitionsområdet. Tilgangen er bl.a. valgt, da det vurderes at være
den hurtigste måde, hvorpå en ammunitionsproduktion i Elling kan etab-
leres samtidig med, at den ønskede forsyningssikkerhed kan skabes.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har på den baggrund
iværksat en markedsundersøgelse med henblik på at identificere leve-
randører, der bedst kan imødekomme Danmarks samlede behov for am-
munition
–
herunder på parametre som pris, produktkvalitet og strate-
gisk forsyningssikkerhed
–
og hvor der samtidig tages højde for den fort-
satte støtte til Ukraine.
Den endelige model for ammunitionsproduktion på faciliteterne vil blandt
andet afhænge af markedsundersøgelsen, som blev afsluttet ultimo april
2024. Herefter udarbejder Forsvarskommandoen i samarbejde med
Hjemmeværnskommandoen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse samt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse en indstilling med
henblik på politisk godkendelse.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
3. maj 2024
THK
2024/003666
766201
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1