Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 1. marts 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 117 (Alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 117:
Af Rigsrevisionens Beretning om Forsvarsministeriets beredskab til at
bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet fremgår det, at Forsvars-
ministeriet i 2020 undersøgte muligheden for at styrke beredskabet ved
at låne eller lease skibe fra andre lande eller ved at få private aktører til
at løse opgaven. Vil Forsvarsministeren oplyse om ministeriet i perioden
fra skibene blev vurderet forældet i 1996 og frem til 2018, undersøgte
muligheden for at låne eller lease skibe fra andre lande eller private ak-
tører?
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmål 117, er der indhentet bidrag fra
Forsvarskommandoen, der oplyser følgende:
”Med henblik på at styrke dansk havmiljøberedskab blev der i 2006 ind-
gået en gensidig aftale med Mærsk Olie og Gas om anvendelse af
ESVAGT enheder til forureningsbekæmpelse i danske farvande. Denne
aftale er fortsat gældende - nu under firmaet TOTAL. Derudover blev der
i 2016 iværksat en undersøgelse af havmiljøområdet, herunder mulig-
heden for at udlicitere opgaven til en civil aktør. Forud for denne under-
søgelse blev der i perioden 2013 til 2015 gennemført en afdækning af,
hvorvidt der var ledig kapacitet til rådighed ved andre nationer/civile
aktører.”
Forsvarskommandoen har endvidere oplyst, at den gældende aftale med
TOTAL ikke er at betragte som en del af det statslige havmiljøberedskab,
men skal betragtes som en supplerende ikke-forpligtende aftale mellem
Forsvaret og TOTAL. Det betyder, at Forsvaret kan anmode TOTAL om
assistance til en konkret oliebekæmpelse i Nordsøen, uden at firmaet er
forpligtiget til at imødegå anmodningen.”
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
27. maj 2024
THK
2024/002417
739930
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1