Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 1. marts 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 116 (Alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 116:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16/1-24 fra Eldon Biologicals
A/S samt materiale fra foretræde 22/2-24 vedrørende mobil blodbank, jf.
FOU alm. del - bilag 73?
Svar:
Jeg vil gerne kvittere for præsentationen om udstyr til en mobil blod-
bank. Den danske militære støtte til Ukraine sker på baggrund af ønsker
fra de ukrainske myndigheder og udspringer af både Ukraines akutte og
langsigtede behov.
Det er værdsat, at så mange danske virksomheder støtter op om Ukra-
ines forsvarskamp. For mig er det vigtigt, at vi i forbindelse med Ukra-
ine-donationerne arbejder på at opbygge et styrket samarbejde med
Ukraine om danske styrkepositioner.
Regeringen har oprettet en industripulje under Ukrainefonden på 1,75
mia. kr. frem til 2026, hvor virksomheder pr. 1. marts i år har kunnet
indmelde tilbud og ideer for at komme i betragtning til udmøntningen
af industripuljen hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
(FMI). Den konkrete udmøntning af puljen er således igangsat.
Relevante danske virksomheder opfordres til at henvende sig til FMI med
henblik at drage nytte de nye muligheder i industripuljen til gavn for
både Ukraines forsvarskamp og dansk forsvarsindustri.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
20. marts 2024
TFI
2024/002409
739861
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1