Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. januar 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 97 (Alm. del) af 19.
december 2023
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse om udviklingen i reale disponible indkomster for borgere
over 50 år og frem til pensionsalderen fra 1982 til i 2022 (eller seneste år med op-
daterede tal) og med angivelse af de konkrete tal år for år i tabelform?
Svar
Det er lagt til grund, at året hvor personen overgår til folkepension, og således ty-
pisk har været på folkepension en del af året, ikke skal indgå i opgørelsen.
Det skal i øvrigt bemærkes, at antallet af årgange, der i et givet år et mellem 50 år
og folkepensionsalderen, varierer over den betragtede periode, idet folkepensions-
alderen blev nedsat fra 67 år til 65 år i 2004 og senere hævet igen, så den i 2020
var 66 år og i dag igen er 67 år.
Set over perioden fra 1983 til 2020, der er det seneste år med detaljerede oplysnin-
ger om befolkningens disponible indkomster, er aldersgruppens gennemsnitlige
årlige personlige disponible indkomst øget med godt 197.000 kr. fra godt 163.000
kr. i 1983 til knap 361.000 kr. i 2020 opgjort i 2023-prisniveau,
jf. tabel 1 nedenfor.
Det svarer til en årlig realvækst på knap 2,2 pct.
For at opnå er mere retvisende billede af personernes forbrugsmuligheder omreg-
nes de personlige disponible indkomster typisk til familieækvivalerede disponible
indkomster, hvor familiens samlede disponible indkomst er fordelt ligeligt på fa-
miliens medlemmer og hvor der er indregnet en stordriftsfordel ved at være flere i
husstanden om at dele de fælles udgifter
1
.
Opgjort med udgangspunkt i personernes familieækvivalerede disponible indkom-
ster har den gennemsnitlige årlige realvækst været på godt 1,9 pct. over perioden
fra 1983 til 2020.
Konkret er personernes familieækvivalerede disponible indkomst opgjort ved familiens samlede disponible
indkomst divideret med antal familiemedlemmer opløftet i 0,6,
jf. fx Økonomiministeriets seneste analyse vedr.
’Ind-
komstudvikling og -forskelle i 2020’ fra august 2023.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K