Finansudvalget (FIU) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 94

Af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, december 2022, fremgår det, at regeringen på daværende tidspunkt forventede, at den planlagte nedsættelse af topskattesatsen for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) på op til 750.000 kr. og topskatteforhøjelsen for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. ville lede til et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på i alt 0,7 mia. kr. Dette skøn fremgår også af Skatteøkonomisk Redegørelse fra juni 2023. Af ”DK2030 – Danmark rustet til fremtiden”, november 2023, og Økonomisk Redegørelse, december 2023, fremgår det imidlertid, at regeringen har ændret skønnet, så mindreprovenuet nu udgør 1,1 mia. kr. Vil ministeren redegøre for årsagen til det reviderede skøn, herunder om ministeriet har ændret metode? Ministeren bedes videre redegøre for, om det alene skyldes afrundinger, at mindreprovenuet fra den samlede reform af topskatten og indførslen af en ny mellemskat ifølge aftalen ”Reform af personskat” af 14 december nu udgør 1,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Af: Ole Birk Olesen (LA)
Til: skatteminister Jeppe Bruus (S)
Dato: 18-12-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: finanspolitik
Abonnér på svar på dette spørgsmål
Dokumentdato: 15-01-2024
Modtaget: 15-01-2024
Omdelt: 15-01-2024

FIU alm. del - svar på spm. 94 om det alene skyldes afrundinger, at mindreprovenuet fra den samlede reform af topskatten og indførslen af en ny mellemskat ifølge aftalen ”Reform af personskat” af 14 december nu udgør 1,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd

FIU alm. del - svar på spm. 94 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 18-12-2023
Modtaget: 18-12-2023
Omdelt: 18-12-2023

Spm., om det alene skyldes afrundinger, at mindreprovenuet fra den samlede reform af topskatten og indførslen af en ny mellemskat ifølge aftalen ”Reform af personskat” af 14 december nu udgør 1,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version