Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2814350_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. marts 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 100 (Alm. del) af 8.
februar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform sammenligne såvel den estimerede gennemslagsgrad og
opkvalificeringseffekten og den forudsatte tilknytning til arbejdsmarkedet for
ufaglærte og faglærte for dels beregningerne anvendt i svaret på FIU alm. del –
spørgsmål 430 (folketingsåret 2020-2021) og for de studier, der indgår i rapporten
"Effekter af uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært" fra Børne- og Under-
visningsministeriet? Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2021-
2022, jf. FIU alm. del – spørgsmål 286.
Svar
Af tabel 1 fremgår estimerede gennemslag og opkvalificeringseffekter fra de fire
studier, der er omtalt i rapporten
Effekter af uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært
(2022) fra Børne- og Undervisningsministeriet, herunder AE (2019), De Økono-
miske Råd (2018), Bækgaard og Helsø (2018) og Søgaard (2011). Det bemærkes,
at der ikke fremgår et estimat for gennemslaget i studiet fra De Økonomiske Råd
(DØR). Det angivne niveau er derfor udledt på basis af de angivne beskæftigelses-
frekvenser og opkvalificeringseffekter i studiet.
Tabel 1
Opgjorte gennemslag, beskæftigelsesfrekvenser og opkvalificeringseffekter i de fire studier i Børne-
og Undervisningsministeriets rapport
Effekter af uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært
(2022)
Beskæftigel-
sesfrekvens
ufaglærte
Pct.
48,6
53
-
-
Beskæftigel-
sesfrekvens
faglærte
Pct.
86,0
89
-
-
Umiddelbar
forskel i
beskæftigel-
sesfrekvenser
Pct.-point
37,4
36
34
-
Gennemslag
Opkvalifice-
ringseffekt
Pct.-point
25
14 eller 9
13
-
Pct.
AE (2019)
DØR (2018)
Bækgaard og Helsø (2018)
Søgaard (2011)
67
39 eller 25
38
0 til 50
Anm.: Alle analyserne rapporterer flere forskellige resultater og her præsenteres alene hovedresultaterne. For AE
(2019) er gennemslaget ligesom i tabel 2 i
Effekter af uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært
baseret på resultater
for de ”bedst egnede” undtagen førtidspenionister. For DØR (2018) er der ligesom i tabel 2 i
Effekter af
uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært
præenteret to resultater, der udtrykker den marginale effekt af at løfte en
ufaglært til faglært, herunder ét baseret på ufaglærte med over 90 pct. gennemførelsessandsynlighed og ét
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 83: MFU spm. om at Søgaard (2011) ikke har et specifikt fokus på afkastet af faglært uddannelse, jf. Andersen m.fl. (2021) mv.
Side 2 af 3
baseret på et estimeret tredjegradspolynomium. For Bækgaard og Helsø (2018) er gennemslaget baseret på et
uddannelsesløft af 1 pct. af analysens yngste kohorter fra ufaglært til faglært og opgjort som gennemsnittet
for mænd og kvinder. I artiklen er der ikke oplyst niveauer for beskæftigelsesfrekvenserne for hhv. ufaglærte
og faglærte, men kun forskellen, og det bemærkes, at forskellen i beskæftigelsesfrekvenserne angiver
gennemsnittet over arbejdsmarkedsdeltagelse for 30-59-årige. Søgaard (2011) er udeladt i tabel 2 i
Effekter af
uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært,
idet studiet ikke direkte estimerer gennemslaget ved løft fra ufaglært til
faglært. Artiklen anvender to forskellige metoder på forskellige delpopulationer, hvilket giver et forholdsvist
bredt interval for de estimerede gennemslag. Forholdet mellem gennemslaget og opkvalificeringseffekten
skal ses i sammenhæng med de opgjorte beskæftigelsesfrekvenser i de enkelte studier og med de forskelle i
afgrænsning af grupperne, der er i analyserne.
Kilde:
Effekter af uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært
(2022).
Der er betydelig forskel i den estimerede gennemslagsgrad samt opkvalificerings-
effekten på tværs af de fire studier. Det skal – ud over forskelle i estimationstil-
gang – blandt andet også ses i sammenhæng med, at gruppen af ufaglærte ikke af-
grænses ens, og at der kan være forskelle i opgørelsesprincipperne for beskæftigel-
sesfrekvensen.
Finansministeriet har ikke fundet, at rapporten
Effekter af uddannelsesløft – Fra ufag-
lært til Faglært
(2022) giver anledning til at justere Finansministeriets beregningsfor-
udsætninger vedrørende skøn for virkningerne på erhvervsdeltagelse og beskæfti-
gelse af ændret uddannelsessammensætning i befolkningen,
jf. også Svar på Finans-
udvalgets spørgsmål nr. 296 (alm. del) af 28. april 2022.
Finansministeriet lægger på marginalen et gennemslag på 25 pct. til grund ved løft
fra ufaglært til faglært. Finansministeriets uddannelsesgennemslag er, som det
fremgår i Børne- og Undervisningsministeriets rapport
Effekter af uddannelsesløft –
Fra ufaglært til faglært,
oprindeligt baseret på Søgaard (2011), men vurderes – også i
lyset af de nyere analyser – fortsat at udgøre et middelret skøn for virkningen af
marginale ændringer i uddannelsestilbøjeligheden.
Gennemslaget på 25 pct. ligger i den lave ende, men inden for det spænd af esti-
mater, der findes i rapportens fire omtalte studier. Når Finansministeriet vurderer,
at det er fornuftigt at ligge i den lave ende af det spænd, skal det ses i lyset af be-
kymringen om såkaldt ability-bias omtalt i både rapporten
Potentielle beskæftigelses- og
løneffekter ved at løfte ufaglærte til faglært niveau
(2021) offentliggjort af Børne- og Un-
dervisningsministeriet og studiet DØR (2018). Ability-bias giver entydigt anled-
ning til, at de estimerede værdier er udtryk for overkantsskøn. Bekymringen næv-
nes blandt andet i DØR (2018), som vurderer, at det estimat, der omregnes til et
gennemslag på 25 pct., netop er et udtryk for et overkantsskøn. Sagt med andre
ord er Finansministeriet ikke overbevist om, at de anvendte metoder i tilstrækkelig
grad kan tage højde for, at dem, der tager en faglært uddannelse, i gennemsnit
også vil have nogle uobserverbare underliggende karakteristika, der adskiller sig
fra ellers sammenlignelige ufaglærte,
jf. også Potentielle beskæftigelses- og løneffekter ved at
løfte ufaglærte til faglært niveau (2021).
Det bemærkes desuden, at målgruppen for den specifikke ordning med uddannel-
sesløft på 110 pct. dagpengesats er afgrænset på en væsentlig anderledes måde end
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 83: MFU spm. om at Søgaard (2011) ikke har et specifikt fokus på afkastet af faglært uddannelse, jf. Andersen m.fl. (2021) mv.
2814350_0003.png
Side 3 af 3
de betragtede målgrupper i de fire studier omtalt i Børne- og Undervisningsmini-
steriets rapport,
jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (alm. del) af 3. september
2021.
Der kan således ikke foretages en direkte sammenligning af effekterne.
Finansministeriets vurdering i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (alm. del) af 3.
september
2021 af opkvalificeringseffekten ved ordningen med uddannelsesløft på
110 pct. dagpengesats tager således afsæt i et gennemslag på 25 pct.
Samtidig er det søgt at korrigere for, at der alt andet lige er tale om en stærkere
målgruppe som
dels
er voksne ledige og
dels
har forudgående erhvervserfaring
og/eller uddannelse. Det indebærer som udgangspunkt et uddannelsesforløb af
kortere varighed. Desuden afhænger størrelsen af opkvalificeringseffekten blandt
andet af, hvor mange som gennemfører et uddannelsesløft, og herved løfter ud-
dannelsesniveauet fra ufaglært til faglært. På den baggrund indregnes der således
en positiv opkvalificeringseffekt svarende til en stigning i beskæftigelsesomfanget
på mellem 2-4 pct. de efterfølgende 30 år efter endt uddannelse,
jf.
Regneprincipper
på beskæftigelses- og overførselsområdet
(2021)
offentliggjort på
www.fm.dk
og
Svar på Finansud-
valgets spørgsmål nr. 102 (Alm. del) af 8. februar 2023.
Skønnet for opkvalificeringseffekten i forbindelse med et uddannelsesløft på dag-
penge blev første gang anvendt i forbindelse med
Beskæftigelsesreformen
(2014).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister