Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2777005_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. november 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (Alm. del) af 11. oktober
2023 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse om udviklingen i reale disponible indkomster for unge mel-
lem henholdsvis 18-24 år og 25-29 år fra 1982 til i 2022 (eller seneste år med op-
daterede tal) med intervaller på maksimalt 10 år, opgjort henholdsvis inkl. stude-
rende og ekskl. studerende? I svaret bedes den reale disponible indkomst for hvert
interval endvidere oplyst efter boligudgifter.
Svar
Den reale disponible indkomst for unge i alderen 18-24 år har været relativt kon-
stant hen over perioden fra 1983 til 2020, dog med et fald fra 2007 til 2013, hvor
den reale disponible indkomst var på det laveste niveau. Siden 2013 er den reale
disponible indkomst for de 18-24-årige steget, så den i 2020 ligge på et niveau
med gennemsnittet for hele perioden,
jf. den blå kurve i figur 1.
Figur 1
Personlig disponibel indkomst
1.000 kr., 2023-priser
Tusinde
Figur 2
Familieækvivaleret disponibel indkomst
1.000 kr., 2023-priser
Tusinde
Tusinde
1.000 kr., 2023-priser
300
250
200
1.000 kr., 2023-priser
Tusinde
250
200
150
100
50
0
250
200
150
250
200
150
150
100
100
100
50
0
50
0
50
0
1983
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
18-24-årige
25-29-årige
Anm.: Personerne er afgrænset efter alder ultimo året.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen (1983-1992) hhv. 33,3 pct. af befolkningen
(1993-2020).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
1983
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
18-24-årige
25-29-årige
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om udviklingen i reale disponible indkomster for unge mellem henholdsvis 18-24 år og 25-29 år fra 1982 til i 2022
2777005_0002.png
Side 2 af 4
For de 25-29-årige er den reale disponible indkomst steget med knap 50.000 kr.
(2023-prisniveau), svarende til en stigning på knap 30 pct., over perioden fra 1983
til 2020,
jf. den røde kurve i figur 1.
Udviklingen i de personlige disponible indkomster kan afspejle en række sammen-
sætningseffekter, herunder ændringer i andelen i beskæftigelse, andelen af enlige
og andelen, der er hjemmeboende. De individuelle disponible indkomster er der-
udover typisk ikke retvisende for personernes reelle forbrugsmuligheder. I forbin-
delse med indkomstfordelingsanalyser tages der således typisk udgangspunkt i per-
sonernes familieækvivalerede disponible indkomster, dvs. hvor familiens samlede
disponible indkomst er fordelt ligeligt på familiens medlemmer og der er indreg-
net en stordriftsfordel ved at være flere om at dele de fælles udgifter.
Tages der udgangspunkt i de familieækvivalerede disponible indkomster, som i
højere grad end de individuelle disponible indkomster vurderes at afspejle perso-
nernes reelle forbrugsmuligheder, er indkomstniveauet og udviklingen for de 18-
24-årige omtrent på niveau med de 25-29-årige,
jf. figur 2.
At den personlige disponible indkomst for 18-24-årige en lavere end for de 25-29-
årige i gennemsnit kan bl.a. hænge sammen med, at en betydelig større andel af de
18-24-årige end blandt de 25-29-årige er i gang med en uddannelse. Hvor det
blandt de 18-24-årige er omkring halvdelen, der er under uddannelse, er det om-
kring hver fjerde eller hver femte blandt de 25-29-årige,
jf. figur 3.
Figur 3
Andel der er under uddannelse
Figur 4
Personlig disponibel indkomst for ikke-
studerende
Pct.
Tusinde
Pct.
60
50
40
1.000 kr., 2023-priser
300
250
200
1.000 kr., 2023-priser
Tusinde
60
50
40
300
250
200
30
20
30
20
150
100
150
100
10
0
10
0
50
0
---
/
---
Studerende
50
0
18-24-årige
25-29-årige
18-24-årige
25-29-årige
Anm.: Studerende er afgrænset som personer, der i mindst 5 måneder (150 dage) af det pågældende år har være
igang med en uddannelse. De stiplede linjer i figur 4 afspejler niveauet for studerende i aldersgruppen.
Kilde: Beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik (figur 3) samt en stikprøve på 33,3 pct. af
befolkningen (figur 4).
Når der her alene betragtes perioden fra 1993 til 2020 skyldes det datamæssige ud-
fordringer med at koble indkomstoplysningerne med en konsistent afgrænsning af
studerende over tid.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om udviklingen i reale disponible indkomster for unge mellem henholdsvis 18-24 år og 25-29 år fra 1982 til i 2022
2777005_0003.png
Side 3 af 4
Ikke-studerende har generelt en højere disponibel indkomst end studerende. Den
disponible realindkomst for 18-24-årige, der ikke er studerende, er op til 56.000
kr. (2023-priser) højere end den disponible indkomst for studerende i aldersgrup-
pen. Forskellen mellem den personlige disponible realindkomst for 18-24-årgie
studerende og ikke-studerende har været relativt konstant over perioden fra 1993
til 2008, hvorefter forskellen er indsnævret,
jf. figur 4.
Faldet i disponibel realindkomst for de 18-24-årige ikke-studerende fra 2008 til
2013 skal ses i sammenhæng med en faldende beskæftigelsesandel og en stigning i
andelen af ledige, herunder kontanthjælpsmodtagere, samt i andelen af personer
uden for arbejdsstyrken.
Den personlige disponible realindkomst for 25-29-årige ikke-studerende har været
stigende over perioden fra 1993 til 2020, hvor den er steget med knap 64.000 kr.
(2023-priser), svarende til en stigning på 35 pct. For de 25-29-årige studerende har
stigningen i den personlige disponible realindkomst været mindre, idet der her har
været en stigning på knap 35.000 kr. (2023-priser), svarende til knap 30 pct. Mod-
sat udviklingen for de 18-24-årige er forskellen mellem den personlige disponible
realindkomst for 25-29-årige studerende og ikke-studerende således udvidet over
perioden.
25-29-årige ikke-studerende har gennemsnitlig set en højere personlig disponibel
realindkomst end de 18-24-årige ikke-studerende, hvilket bl.a. skal ses i sammen-
hæng med et højere uddannelsesniveau samt at den andel, der ikke har et højere
uddannelsesniveau, har længere anciennitet på arbejdsmarkedet.
De disponible indkomster er opgjort før boligudgifter, herunder med inkludering
af et beregnet tillæg til indkomsten for ejere
1
for at få et indkomstbegreb, der er
sammenlignelig med lejernes før husleje. Der vurderes ikke at være tilstrækkelig
dækkende huslejeoplysninger til at opgøre en disponibel indkomst efter boligud-
gifter, idet der reelt kun findes detaljerede huslejeoplysninger for husstande, der
modtager boligstøtte. Dertil kommer, at det kan være svært at tolke på en disponi-
bel indkomst efter udgifter til bolig, idet en person med meget høj indkomst, der
har valgt at bosætte sig rigtig dyrt, kan komme til at se relativt fattig ud. Boligen
kan i det tilfælde betragtes som en del af forbrugsbeslutningen. Omvendt repræ-
senterer boligen et forbrug, der normalt ikke kan fravælges, hvilket kunne tale for
at en opgørelse af den disponible indkomst efter husleje optimalt set skulle tage
afsæt i udgiften til en passende bolig og ikke den faktiske husleje. Finansministe-
riet har imidlertid heller ikke umiddelbart et grundlag for at skønne over udgif-
terne til en passende bolig.
Det har således til svaret ikke været muligt at opgøre en udvikling i de unges di-
sponible indkomster efter boligudgifter.
Konkret opgøres der et imputeret afkast af ejerbolig, svarende til 4 pct. af ejendomsværdien, som tillægges
indkomsten.
1
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om udviklingen i reale disponible indkomster for unge mellem henholdsvis 18-24 år og 25-29 år fra 1982 til i 2022
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister