Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2831290_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
28. februar 2024
Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 67 (alm.
del) af 20. november 2023
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udviklingen i indkomstforskelle og udviklingen i
forskelle i de udvidede forbrugsmuligheder for hvert år i perioden 2000-2022?
Endvidere bedes Gini-koefficienten for disponibel indkomst justeret for de ud-
videde forbrugsmuligheder ved offentlig velfærd opgjort for hvert år i perioden
2000-2022. Endelig bedes ministeren opgøre de udvidede forbrugsmuligheder
opdelt på indkomstdeciler i henholdsvis 2000, 2010 og 2022
Svar
Det skal indledende bemærkes, at hvor der foreligger makrotal for det indivi-
duelle offentlige forbrug frem til og med 2022, så er 2018 det seneste år, hvor
de relevante individoplysninger om individuelt offentligt forbrug er tilgænge-
lige. Det skyldes blandt andet omlægningen af registeret med oplysninger om
forbrug af hospitalsydelser.
De offentlige udgifter til individuelt offentligt forbrug udgjorde omkring 407
mia. kr. i 2018. Individuelt offentligt forbrug omfatter uddannelse, daginstitu-
tion, sundhed, pleje og kultur mv. Der findes imidlertid ikke oplysninger på in-
dividniveau om forbruget af alle typer af individuel offentlig service. Det gæl-
der fx forbrug af kulturtilbud. Opgørelsen af fordelingsvirkningerne af udgifter
til individuelt offentligt forbrug tager her udgangspunkt i dén del af det indivi-
duelle offentlige forbrug, som kan knyttes til konkrete personer (individualise-
res). De offentlige udgifter til det individualiserbare offentlige forbrug ud-
gjorde godt 332 mia. kr. i 2018.
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om udviklingen i indkomstforskelle og udviklingen i forskelle i de udvidede forbrugsmuligheder for hvert år i perioden 2000-2022
Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten bliver opgjort årligt, og der
findes således en konsistent tidserie fra 2000 til 2021. Der foreligger på nuvæ-
rende tidspunkt ikke opgørelser fra de økonomiske ministerier om fordelingen
af de disponible indkomster senere end 2021
1
.
De økonomiske ministerier udarbejder ikke på samme måde en konsistent
tidserie for de udvidede forbrugsmuligheder (summen af de disponible ind-
komster og det individuelle offentlige forbrug). Det skyldes blandt andet, at
det individuelle offentlige forbrug historisk ikke er opgjort for hvert år. Hertil
kommer, at metoden til at opgøre det individuelle offentlige forbrug løbende er
blevet udviklet, i takt med at datagrundlaget er udbygget og blevet mere detal-
jeret. Konkret betyder det, at det kun er meningsfuldt at opgøre udviklingen i
de udvidede forbrugsmuligheder for perioderne 2009 til 2012 og 2014 til 2018.
2018 er således seneste dataår, hvor det individualiserbare offentlige forbrug
er opgjort.
Fra og med 2014 indeholder opgørelser af det individuelle offentlige forbrug
udgifter for en række nye områder. De nye områder omfatter udgifter til perso-
ner med handicap, udgifter til beskæftigelsesindsatsen samt udgifter til ud-
satte børn, unge og voksne. De nye områder betyder, at de individualiserbare
offentlige udgifter øges med omkring 14 pct. i 2014
2
.
Forskellene i de private forbrugsmuligheder målt ved Gini-koefficienten, som
kan henføres til de disponible indkomster, udgør 28,9 pct. i 2021
3
. Indkomst-
forskellene målt ved Gini-koefficienten er steget fra ca. 22,6 pct. i 2000 til ca.
28,9 pct. i 2021, svarende til en stigning på 6,3 pct.-point,
jf. figur 1.
Det kan bemærkes, at Danmark Statistik ultimo november 2023 har offentliggjort deres opgø-
relse af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten for 2022. DSTs opgørelse afviger fra de
økonomiske ministeriers opgørelse for så vidt angår datagrundlag og metode.
2
Datakvaliteten på handicapområdet er i perioden 2014 til 2018 løbende blevet forbedret. I
2014 var det omkring halvdelen af landets kommuner, som havde indberettet og godkendt data
på handicapområdet hos Danmarks Statistik. Fra og med 2018 har alle kommuner godkendt
data, hvilket betyder, at de individualiserbare offentlige udgifter på handicapområdet øges fra
omkring 14 mia. kr. i 2014 til 21 mia. kr. i 2018.
3
For en nærmere beskrivelse af udviklingen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten
se fx
Fordeling og Incitamenter 2023, Økonomiministeriet 2024 (oem.dk).
1
Side 2 af 5
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om udviklingen i indkomstforskelle og udviklingen i forskelle i de udvidede forbrugsmuligheder for hvert år i perioden 2000-2022
2831290_0003.png
Figur 1
Udvikling i forskellene målt ved Gini-koefficienten i hhv. disponibel indkomst og de udvi-
dede forbrugsmuligheder, 2000-2021
Gini-koeficient, pct.
40
Gini-koeficient, pct.
40
30
30
20
20
10
10
0
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Disponibel indkomst
Udvidede forbrugsmuligheder
Anm.: Familieækvivaleret disponibel indkomst. Ved opgørelser af de udvidede forbrugsmuligheder er det individuelle offentlige for-
brug ligeledes familieækvivaleret. Familiedefinitionen følger DSTs E-familiebegreb. Udgifter fordelt efter forsikringsprincippet
følger tilgangen i
Fordeling og Incitamenter 2017.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Hvis forskellene i stedet opgøres med udgangspunkt i de udvidede forbrugs-
muligheder, reduceres forskellene målt ved Gini-koefficienten med omkring 4
pct.-point.
Årsagen til, at forskellene reduceres, er, at det individualiserbare offentlige for-
brug er omfordelende, fordi udgiftstrækket er størst blandt familier i den
nedre del af indkomstfordelingen,
jf. figur 2.
2021
Side 3 af 5
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om udviklingen i indkomstforskelle og udviklingen i forskelle i de udvidede forbrugsmuligheder for hvert år i perioden 2000-2022
2831290_0004.png
Figur 2
Individualiserbart offentligt forbrug op-
delt efter forbrugsområde og indkomstdecil,
2018 (2023-pl)
1.000 kr.
1.000 kr.
x 1000
Figur 3
Individualiserbart offentligt forbrugs bi-
drag til forskellene i forbrugsmuligheder opgjort
ved Gini-koefficienten, 2018
Pct.-point
2
Pct.-point
2
x 1000
120
100
80
120
100
80
0
0
60
40
20
0
60
40
-2
-2
-4
-4
20
-6
Sund.- Uddan.- Pleje- Social-
området området området området
I alt
-6
0
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.
Alle
Indkomstdecil
Sundhedsområdet
Uddannelsesområdet
Plejeområdet
Socialområdet
Anm.: De udvidede forbrugsmuligheder udgør summen af de disponible indkomster og det individialiserbare offentlige forbrug. Be-
folkningen er inddelt i indkomstdeciler med udgangspunkt i familieækvivaleret disponibel indkomst. I opgørelserne af de udvi-
dede forbrugsmuligheder er det individuelle offentlige forbrug ligeledes familieækvivaleret. Opgjort i 2023-priser ved hjælp af
forbrugerprisindekset. Udgifter på sundhedsområdet er fordelt efter forsikringsprincippet. Udregningen bag figur 3 er foretaget
ved en additiv Gini-udregning i den rækkefølge områderne optræder i figuren. Beregningsrækkefølgen har en begrænset ef-
fekt på forskellene.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Det er især udgifter på sundhedsområdet (fordelt efter forsikringsprincippet)
og udgifter til uddannelse, som har en omfordelende effekt. Således bidrager
de to områder begge til at reducere forskellene i de udvidede forbrugsmulighe-
der målt ved Gini-koefficienten med ca. 2 pct.-point,
jf. figur 3.
Udgifter på
plejeområdet bidrager derimod ikke til omfordelingen, hvilket skyldes, at der
er samlet relativt store udgifter på nogle få individer.
Som nævnt er udgifterne på sundhedsområdet i opgørelserne fordelt ud fra et
forsikringsprincip
4
. Forsikringsprincippet indebærer, at individer inden for
samme alderstrin tildeles samme andel af sundhedsforbruget relateret til deres
alder. Anvendelsen af forsikringsprincippet til at fordele udgifter på sundheds-
området skal ses i lyset af, at den enkeltes træk på sundhedsvæsenet kan vari-
ere betydeligt fra et år til det næste. Eksempelvis vil en person, der gennemgår
en dyr operation, have et stort træk på de offentlige serviceydelser i det pågæl-
dende år. Omvendt kan mange, der har et beskedent træk i det pågældende år,
have et væsentligt træk i andre år. Desuden kan det tillægges stor værdi at
have adgang til sundhedsydelser, når det bliver relevant.
Tabel 1 viser de gennemsnitlige udvidede forbrugsmuligheder opdelt efter ind-
komstdecil (disponibel indkomst) for de tilgængelige år.
Udgifter fordelt efter forsikringsprincippet følger tilgangen i
Fordeling og Incitamenter 2017,
og omfatter udgifter på sundhedsområdet (udgifter til hospital, almen lægehjælp, speciallæge-
hjælp, medicintilskud og tandlægebehandling). Det skal bemærkes, at i tidligere offentliggjorte
opgørelser af udvidede forbrugsmuligheder for 2009 til 2012 blev udgifter til plejeområdet (ple-
jehjem og hjemmehjælp) også fordelt efter forsikringsprincippet, jf. fx
Fordeling og Incitamen-
ter 2013.
4
Side 4 af 5
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om udviklingen i indkomstforskelle og udviklingen i forskelle i de udvidede forbrugsmuligheder for hvert år i perioden 2000-2022
2831290_0005.png
Tabel 1
Gennemsnitlige udvidede forbrugsmuligheder opdelt efter indkomstdecil, 2009-2018
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
-------------------------------------------------- 1.000 kr. (2023-priser) --------------------------------------------------
2009
2010
2011
2012
163,5
170,8
168,2
173,3
250,7
254,9
248,0
246,4
278,3
282,3
274,1
270,8
299,7
305,8
299,4
297,3
318,7
326,6
319,2
315,6
340,7
351,5
343,3
340,1
361,2
375,4
366,5
363,0
386,1
405,1
395,8
392,9
423,3
450,5
440,5
438,1
566,3
648,5
636,2
633,1
338,9
357,1
349,1
347,1
2014
2015
2016
2017
2018
187,8
196,9
198,8
203,0
205,6
266,7
263,3
265,6
268,2
272,8
293,1
286,0
290,0
294,2
301,3
317,4
311,4
315,6
318,6
324,7
332,2
328,5
333,1
336,4
343,7
356,0
351,0
355,9
359,8
367,8
379,2
377,3
383,0
387,6
396,1
411,4
412,9
419,4
425,1
434,9
460,1
466,0
474,2
481,6
493,4
677,3
716,7
724,1
741,3
754,0
368,9
371,0
376,0
381,6
389,4
Anm.: Befolkningen er inddelt i indkomstdeciler med udgangspunkt i familieækvivaleret disponibel indkomst. I opgørelserne af de
udvidede forbrugsmuligheder er det individuelle offentlige forbrug ligeledes familieækvivaleret. Opgjort i 2023-priser. De udvi-
dede forbrugsmuligheder er deflateret ved hjælp af forbrugerprisindekset. Udgifter på sundhedsområdet er fordelt efter forsik-
ringsprincippet.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister
Side 5 af 5