Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2799673_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. december 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 64 (Alm. del) af 21.
november 2023
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en beskrivelse af, hvordan deflatoren for hhv. den kom-
munale og regionale service beregnes, herunder hvilke underkomponenter der
indgår i udregningen?
Svar
Det lægges til grund, at der spørges til pris- og lønindeks for kommunale service-
udgifter og regionale driftsudgifter.
Beregningen af de kommunale og regionale pris- og lønindeks tager udgangspunkt
i metoden og principperne fastsat af arbejdsgruppen vedrørende den kommunale
og regionale pris- og lønudvikling, som blev nedsat ifm. aftalerne om den kommu-
nale og regionale økonomi for 2008. Arbejdsgruppen havde deltagelse af Finans-
ministeriet, det daværende Indenrigs- og Socialministerie, det daværende Ministe-
rie for Sundhed og Forebyggelse, KL og Danske Regioner.
Pris- og lønudviklingen opgøres som et pl-indeks, der angiver den procentvise
stigning i priserne på de input (løn og varekøb mv.), der indgår i produktionen. Pl-
indekset opgøres som en sammenvejning af underliggende indeks for løn og priser
mv.
I forbindelse med de årlige økonomiaftaler udarbejdes skøn til brug for pl-opreg-
ning af de kommunale og regionale udgiftsrammer. Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet forestår de endelige opgørelser af den kommunale og regionale pris- og
lønudvikling.
De endelige opgørelser tager udgangspunkt i opgjorte prisindeks fra Danmarks
Statistik, mens skønnene tager udgangspunkt i den skønnede prisudvikling fra
Økonomiske Redegørelse, maj.
Opgørelsen af den kommunale og regionale pris- og lønudvikling er baseret på en
sammenvejning af pl-indeks på baggrund af den udgiftsmæssige sammensætning,
der afspejler sammensætningen af henholdsvis de kommunale og regionale udgif-
ter.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om en beskrivelse af, hvordan deflatoren for hhv. den kommunale og regionale service beregnes
Side 2 af 2
Opgørelsen af lønudviklingen foretages ud fra et princip om, at opgørelsen alene
omfatter virkningerne på de kommunale og regionale lønudgifter af overens-
komstmæssige ændringer i lønsatser mv.
Opgørelsen af prisudviklingen i den kommunale og regionale sektor baseres over-
ordnet set på udviklingen i forbrugerprisindekset, herunder forbrugerprisindekset
for tjenesteydelser og forbrugerprisindekset for brændsel mv.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister