FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om, en fuldt dækkende opgørelse af råderum og øvrig finansiering (inkl. SU-reform) og alle prioriteringer i 2030-planen

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. december 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 14.

november 2023 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)

Spørgsmål

Regeringen har i faktaarket ”Centrale prioriteringer frem mod 2030” af 7. novem-

ber

2023, angivet ”udvalgte prioriteringer i 2030-planen”. Vil ministeren udarbejde

en fuldt dækkende opgørelse af råderum og øvrig finansiering (inkl. SU-reform)

og alle prioriteringer i 2030-planen? Bl.a. skal regeringens ønskede besparelser på

kommunal og regional administration, besparelse på jobcentre og besparelse på

erhvervsstøtte fremgå. Endvidere bør det fremgå, hvor stor en reserve, der er til-

bage efter regeringens prioriteringer. Endelig bedes angivet, hvor meget de enkelte

prioriteringer bidrager til at øge det offentlige forbrug i nationalregnskabets for-

stand.

Svar

Der henvises til

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 50 (Alm. del) af 9. november 2023,

hvor der fremgår en udfoldet opgørelse af det samlede prioriteringsrum efter rege-

ringens reformprogram samt regeringens prioriteringer.

Det er i 2030-planen opgjort, at efter regeringens samlede reformprogram og prio-

riteringer, er der plads til en højest mulig offentlig forbrugsvækst på 58 mia. kr.

(2023-priser) i 2024-2030. Det afspejler bl.a. at dele af reformprogrammet øger

den højest mulige forbrugsvækst, herunder som følge af afskaffelsen af store be-

dedag, reform af universitetsuddannelserne, en kommende SU-reform mv. Om-

vendt reduceres den af, at dele af prioriteringsrummet udmøntes til lettelser af

person- og erhvervsskatter og til løft af offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår,

jf.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 56 (Alm. del) af 14. november 2023.

Det bemærkes, at virkningen af enkelte reformer og prioriteringer endnu ikke fast-

lagt, da det afhænger af den konkrete udformning af fx en SU-reform eller et

kommende udspil om en iværksætterstrategi. Opgørelsen af råderummet på 58

mia. kr. i forbindelse med regeringens 2030-plan er derfor lavet med afsæt i bereg-

ningstekniske forudsætninger om kommende tiltags virkninger på den højest mu-

lige offentlige forbrugsvækst,

jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 56 (Alm. del) af

14. november 2023.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om, en fuldt dækkende opgørelse af råderum og øvrig finansiering (inkl. SU-reform) og alle prioriteringer i 2030-planen

Side 2 af 2

Det fremgår desuden af 2030-planen, at regeringen vil prioritere en ramme på 4¼

mia. kr. til grøn omstilling og velfærd og at regeringen afsætter en pulje til uforud-

sete udgifter mv. på godt 6 mia. kr. I opgørelsen af det finanspolitiske råderum på

58 mia. kr. er det beregningsteknisk forudsat, at reservationerne indregnes som re-

servationer inden for det finanspolitiske råderum.

Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske

initiativer på udgifts- eller skatteområdet inden for det fastsatte balancekrav på -

0,5 pct. af BNP i 2030, herunder til realvækst i det offentlige forbrug eller andre

politiske initiativer. Det finanspolitiske råderum for de enkelte år udmøntes hvert

år i forbindelse med tilrettelæggelsen af finanspolitikken

–

dvs. i forbindelse med

økonomiaftaler med kommuner og regioner samt finanslovforslaget og de efter-

følgende aftaler om finansloven, hvorefter den offentlige forbrugsvækst kan opgø-

res i nationalregnskabsmæssig forstand. Efter regeringens prioriteter, som beskre-

vet i 2030-planen, er der frem mod 2030 plads til, at det offentlige forbrug kan

vokse med i gennemsnit ca. 1,4 pct. årligt.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister