Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. december 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 366 (Alm. del) af 20.
september 2024 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange milliarder staten i alt har anvendt på eks-
terne konsulenter i perioden 2014
–
2023 (2024 medtages, hvis der foreligger bud-
get- eller regnskabstal)? Redegørelsen bedes indeholde en tabel med beløbs-angi-
velse for de enkelte ressortområder (udspecificeret på departement og underlig-
gende styrelser) og særligt for Forsvarsministeriets vedkommende ønskes en grun-
digere redegørelse for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelses anvendelse af kon-
sulenter, så opgørelsen fordeles ned på konsulenthuse og opgavetyper (drift, ud-
vikling). Om nødvendigt kan svaret oversendes i fortrolig form.
Svar
Som angivet i svar på FIU 366 af d. 14. oktober følger her vedlagt supplerende
svar for 2016 - 1. halvår 2024, fordelt på ressortområder og udspecificeret på de-
partement og underliggende styrelser.
Svaret fra 14. oktober er baseret på hidtidige opgørelser. Det supplerende svar er
baseret på et nyt udtræk fra Statens Fakturadatabase fra d. 7. oktober 2024 for at
kunne opgøre tallene på institutionsniveau. Dette træk har været i høring hos alle
ministerier. Der kan forekomme mindre differencer baseret på ministeriernes til-
bagemeldinger og opgørelsestidspunkt. Herudover er der i det tidligere svar for
2020 og 2023 konstateret mindre differencer på grund af henholdsvis en fejl i PL-
opregningen og en midlertidig registreringsfejl i fakturadatabasen, som er rettet i
vedlagte.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K