FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om man i Finansministeriet er bekendt med studier eller undersøgelser på danske data, der dokumenterer, at ekspansive finanspolitiske tiltag kan føre til en selvforstærkende pris-lønspiral mv.

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

15. oktober 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 364 (Alm. del) af 20.

september 2024

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om man i Finansministeriet er bekendt med studier eller un-

dersøgelser på danske data, der dokumenterer, at ekspansive finanspolitiske tiltag

kan føre til en selvforstærkende pris-lønspiral? I bekræftende fald bedes ministe-

ren fremsende en oversigt over disse studier/undersøgelser samt redegøre for,

hvorvidt der er i hvert enkelt studie/undersøgelse, er taget højde for den konjunk-

turdæmpende effekt af international arbejdskraft, jf. bl.a. Boks 3.4 i seneste Øko-

nomiske redegørelse.

Svar

Danmark overgik i september 1982 til en fast kronekurs over for først den tyske

D-mark/Ecu’en

og siden euroen. Samtidig blev dyrtidsreguleringen (hvor øgede

priser automatisk førte til højere lønninger) afskaffet og finanspolitikken slog ind

på en stabilitetsorienteret linje, der siden har understøttet den faste kronekurs.

Der er bred enighed blandt økonomer om, at et regime med fast valutakurs stiller

særlige krav til finanspolitikken, dels i form af robuste/holdbare offentlige finan-

ser, dels i forhold til at undgå perioder med for høje løn- og prisstigninger, der

ville risikere at svække konkurrenceevnen for meget og derigennem underminere

den faste kronekurs (dvs. svække troværdigheden af valutapolitikken og skabe

pres på kronen), se fx

Penge- og finanspolitik i Danmark,

Spange (2022).

Siden overgangen til fastkurspolitik har der ikke været længerevarende løn-pris

spiraler i Danmark

, herunder fordi finanspolitikken netop har været indrettet ef-

ter at understøtte den faste kronekurs, og fordi arbejdsmarkedets parter har taget

hensyn til konkurrenceevnen og beskæftigelsen ved indgåelsen af overenskomster

og lokale lønforhandlinger.

Et eksempel på en konkret finanspolitisk opstramning med sigte på at dæmpe ef-

terspørgslen og kapacitetspresset, herunder for at forebygge en situation med for

høje lønstigninger, svækket konkurrenceevne og svækket betalingsbalance, er den

Mange vestlige lande inklusive Danmark havde derimod oplevet løn-pris spiraler i 1970erne.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om man i Finansministeriet er bekendt med studier eller undersøgelser på danske data, der dokumenterer, at ekspansive finanspolitiske tiltag kan føre til en selvforstærkende pris-lønspiral mv.

Side 2 af 2

såkaldte Pinsepakke, som blev gennemført af SR-regeringen i 1998, jf. fx Finans-

redegørelse (2002) eller

Dansk Økonomi siden 1980,

Trier & Johansen.

Et eksempel, hvor finanspolitikken i et vist omfang bidrog til forhøjede lønstig-

ninger og svækket konkurrenceevne, var overophedningen af dansk økonomi i

opløbet til den globale finanskrise, der satte ind i efteråret 2008. På det tidspunkt

var der højt kapacitetspres i dansk økonomi med blandt andet høje lønstigninger,

høj kerneinflation, høje boligprisstigninger og en svækket konkurrenceevne, som

bidrog til, at det efterfølgende tilbageslag i dansk økonomi blev mere langvarigt.

Der var flere årsager til overophedningen i 2006-2007, men ifølge Rangvid-rap-

porten om krisens årsager spillede forudgående lempelser af finanspolitikken

–

blandt andet i kraft af den daværende udformning af skattestoppet for boligskatter

mv. samt gentagne budgetoverskridelser inden for det offentlige forbrug, navnlig i

kommuner og amter

–

en rolle i opbygningen af ubalancer, herunder de høje løn-

stigninger, som svækkede konkurrenceevnen, jf.

Den Finansielle Krise i Danmark

(2013). Nationalbanken har også fremhævet, at finanspolitikken op til krisen bi-

drog til at øge presset på arbejdsmarkedet, jf.

Kvartalsoversigt 2011, 1.kvartal,

Dan-

marks Nationalbank. Det bemærkes i den forbindelse, at mens finanspolitikken på

hvert års finanslove blev planlagt til at være omtrent neutral, så medførte budget-

overskridelserne, at finanspolitikken endte med at være ekspansiv i årene op til fi-

nanskrisen, jf.

Reformpakke 2020,

Finansministeriet (2011).

Det bemærkes endeligt, at finanspolitikken blev lempet markant for at understøtte

økonomien både under finanskrisen i 2009-2010 og under coronapandemien

2020-2021, men i begge tilfælde blev lempelserne trukket tilbage efterfølgende: i

det første tilfælde i høj grad for at genoprette holdbare finanser og efterleve EU-

henstillingen fra 2010, i det andet tilfælde i overvejende grad for at dæmpe det ef-

terfølgende kapacitetspres og høj inflation.

Samlet set vurderes der ikke at have været tilfælde siden 1982, hvor finanspolitik-

ken egenhændigt har ført til en længerevarende løn-pris spiral.

Det skal som

nævnt ses i lyset af, at finanspolitikken siden 1982 løbende har været indrettet på

at understøtte troværdigheden og soliditeten af den faste kronekurs.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet er umiddelbart heller ikke bekendt med studier, der peger på sådanne tilfælde i perioden,

idet der dog kan siges at være elementer heraf i bl.a. Rangvid-rapporten og vurderinger fra De Økonomiske

Råd og Nationalbanken for så vidt angår perioden omkring den globale finanskrise.