FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om at ekspansive finanspolitiske tiltag kan have større inflationsvirkning mv.

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

15. oktober 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 363 (Alm. del) af 20.

september 2024

Spørgsmål

Vil ministeren, i forlængelse af svar på spm. 66 til L 65, folketingsåret 2022-23, 2.

samling, oplyse det teoretiske og empiriske grundlag for denne sætning:

››Hvis

konjunkturerne er bedre end normalt og inflationen er høj, kan der imidlertid være

risiko for, at ekspansive finanspolitiske tiltag kan have større inflationsvirkning,

herunder hvis de finanspolitiske tiltag øger inflationsforventningerne. I en sådan

situation kan der være risiko for en selvforstærkende pris-løn spiral såfremt øgede

inflationsforventninger medfører øgede lønkrav og derigennem højere priser‹‹?

Svar

Moderne økonomisk teori bygger i høj grad på den såkaldte forventningsudvidede

Phillips kurve, der beskriver sammenhængen mellem inflation og kapacitetspresset

i økonomien, eksempelvis målt ved ledighedsgabet.

Ikke mindst efter udbruddet af inflation siden coronapandemien er der udkommet

en betydelig mængde litteratur, der peger på, at sammenhængen mellem kapaci-

tetspres og inflation kan være ikke-lineær, eksempelvis Smith m.fl. (2023).

sammenhængen er ikke-lineær betyder, at hvis arbejdsløsheden eksempelvis falder

fra 3 til 2 pct. vil den relative pris- eller lønstigning være større end, hvis arbejds-

løsheden falder fra 5 til 4 pct. I teorier og modeller, hvor i det mindste en del af

agenterne i økonomien (dvs. virksomheder og forbrugere og de finansielle marke-

der mv.) ydermere antager en sådan sammenhæng, vil inflationsforventningerne

også stige mere i det første tilfælde end i det andet.

Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 66 (L 65) af 12. april 2023

er der forudsat, at de

ekspansive finanspolitiske tiltag er ufinansierede, hvilket medfører, at den samlede

Phillips kurven findes i mange udformninger i økonomisk litteratur, hvor der som mål for inflationspres på

venstresiden kan indgå enten pris- eller løninflation, og hvor der som mål for kapacitetspres på højresiden

kan indgå fx output- eller ledighedsgab mv. Samtidig kan der i relationen indgå forskellige grader af fremad-

skuende eller bagudskuende forventningsdannelse. Phillips kurver er generelt en fast bestanddel i makroøko-

nomiske lærebøger, indgår i de økonomiske modeller som bruges i internationale økonomiske organisationer,

centralbanker og finansministerier, og er genstand for dusinvis af akademiske studier hvert år.

Breaks in the Phillips Curve: Evidence from Panel Data,

Smith m.fl. (2023) finder ved analyse på paneldata i både

USA og EU empirisk belæg for, at Phillips kurven er stejlere når arbejdsløsheden er meget lav. Et andet

studie er

It’s Baaack: The Surge in Inflation in the 2020s and

the Return of the Non-Linear Phillips Cruve,

Benigno &

Eggertsson (2023), der ligeledes finder Phillips kurven er ikke-lineær på amerikansk data.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om at ekspansive finanspolitiske tiltag kan have større inflationsvirkning mv.

Side 2 af 2

efterspørgsel i økonomien øges.

I en højkonjunktur, hvor der i forvejen er pres

på arbejdsmarkedet i form af få ledige ressourcer (mangel på arbejdskraft mv.),

kan den øgede efterspørgsel få virksomhederne til at byde lønningerne op for at

tiltrække arbejdskraft og/eller øge priserne, i det omfang produktionen ikke kan

øges på kort sigt på grund af mangel på produktionskapacitet. Højere lønstignin-

ger vil øge virksomhedernes omkostninger, mens højere priser vil sænke realløn-

nen og føre til større lønkrav fra lønmodtagerne. Dermed kan lønninger og priser

gensidigt presse hinanden op.

I den beskrevne situation kan en udmelding om et ekspansivt finanspolitisk tiltag i

sig selv skabe forventninger om en højere inflation, på baggrund af mekanismerne

beskrevet ovenfor. Lønmodtagerne vil da stille krav om en højere nominel løn for

at beskytte deres realløn, da de forventer en højere inflation i fremtiden. Virksom-

hederne vil være mere tilbøjelige til at hæve deres priser, når de forventer, at kon-

kurrenter gør det samme, eller forventer, at deres inputs og lønudgifter bliver dy-

rere. Disse mekanismer kan skabe en selvforstærkende pris-lønspiral.

Individer og virksomheders inflationsforventninger er subjektive og svære at måle

empirisk. Økonomer tager typisk udgangspunkt i de løbende spørgeundersøgelser

fra officielle statistikbureauer eller andre, indikatorer fra finansielle markeder samt

prognoser fra professionelle prognosemagere, når de skal vurdere inflationsfor-

ventningerne. Det bemærkes i den forbindelse, at både De Økonomiske Råd,

Danmarks Nationalbank og de økonomiske ministerier i deres seneste prognoser

forventer en inflation omkring eller under 2 pct. i Danmark de kommende år, gi-

vet den finanspolitik, der er planlagt med finanslovforslaget for 2025 mv.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Såfremt de finanspolitiske tiltag er finansieret, vil virkningen afhænge af den konkrete finansiering, som helt

eller delvist kan modgå efterspørgselsvirkningen.

Det bemærkes, at det centrale i denne forbindelse er de kort- og mellemfristede inflationsforventninger, ikke

de langsigtede, jf. også

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 365.