Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2902341_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
05. september 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 356 (alm. del) af
4. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oversende sit talepapir fra samråd om Økonomisk Redegørelse,
august 2024 afholdt den 4. september 2024
Svar
Talepapir til samråd d. 4. september 2024 er vedlagt i bilag 1.
Det bemærkes, at det talte ord gælder
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om talepapir fra samråd om Økonomisk Redegørelse, august 2024 afholdt den 4. september 2024
Bilag 1 – Økonomiministerens talepapir til samråd i FIU d. 4. september
2024
Tak for ordet. Lad mig starte med at sige:
Det går stadig godt i dansk økonomi! Det vidner en lang
række positive nøgletal om.
Først og fremmest så er danskernes købekraft igen på vej
op.
Mange husholdninger mærker nu, at pengene rækker lidt
længere.
For mange lønmodtagere overstiger reallønnen nu ni-
veauet i 2021. Det svarer til, at reallønnen er steget mere
end 7 pct., siden inflationen toppede.
Det er godt. Det giver ro på, og mange mærker nu, at pen-
gene rækker lidt længere, end da inflationen var på sit hø-
jeste.
Stigningen i købekraften har særligt kunnet mærkes i for-
året, hvor mange har fået store lønforhøjelser som følge
af overenskomstaftalerne.
En stigning i reallønnen øger i sig selv mulighederne for
forbrug. Hertil kommer, at skattelettelserne på 10 mia.
kroner, som regeringen har aftalt med et bredt flertal af
Folketingets partier, træder i kraft næste år.
Det bliver kort sagt mere attraktivt at arbejde. Og de, der
yder en ekstra indsats, kan mærke det på pengepungen.
Det vil være med til at styrke købekraften og forbruget.
Vi ser også en pæn optimisme på boligmarkedet, som
hjælpes på vej af husholdningernes indkomstfremgang og
af lidt lavere renter.
Side 2 af 6
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om talepapir fra samråd om Økonomisk Redegørelse, august 2024 afholdt den 4. september 2024
Der er godt gang i boligsalget igen, og både priserne på
huse og lejligheder er steget igen i første halvår. Bolig-
skattereformen har gjort det billigere at bo i hus for
mange, og der er især fart på hussalget.
Også på arbejdsmarkedet ser det stadig rigtig positivt ud.
Vi forventer, at beskæftigelsen vil stige med ca. 35.000
personer i år. Siden 2012, hvor arbejdsmarkedet vendte
efter finans- og gældskrisen, er beskæftigelsen i alt steget
med over 450.000 personer.
Den høje beskæftigelse har skabt et utroligt stærkt funda-
ment for dansk økonomi. Det har styrket husholdnin-
gerne. Og det har styrket de offentlige finanser.
Den fortsatte stigning i beskæftigelsen de seneste år, hvor
inflation i en periode har været meget høj, og renterne er
steget, har været bemærkelsesværdig i lyset af den kraf-
tige opbremsning i dele af økonomien.
Konkurrencedygtige og innovative virksomheder har
imidlertid holdt hjulene i gang. Og de danske husholdnin-
ger har ageret ansvarligt, været tilbageholdende og øget
deres opsparing.
Det har været afgørende for, at dansk økonomi har klaret
sig godt igennem de seneste år.
Især medicinalindustrien har været lyspunktet i dansk
økonomi. Til gengæld har store dele af det danske er-
hvervsliv kunne mærke den svage vækst på eksportmar-
kederne og den faldende indenlandske efterspørgsel.
Modstykket til en svag efterspørgsel og fortsat stigning i
beskæftigelsen har været en svag produktivitetsudvikling
i disse erhverv.
Side 3 af 6
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om talepapir fra samråd om Økonomisk Redegørelse, august 2024 afholdt den 4. september 2024
Derfor kan vi heller ikke forvente, at beskæftigelsesfrem-
gangen fortsætter i samme tempo. Det er afspejlet i prog-
nosen, hvor vi forventer en langsom opbremsning i be-
skæftigelsesfremgangen og et lille fald i 2025. Niveauet
for beskæftigelsen vil imidlertid stadig være meget højt og
godt 400.000 personer højere end i 2015.
Den stærke udvikling, der har været i beskæftigelsen,
skyldes ikke mindst, at Danmark har tiltrukket meget
kvalificeret international arbejdskraft. Det har vi dykket
ned i, i denne Økonomisk Redegørelse, og jeg vil kort
nævne nogle af hovedpointerne.
Der er i dag omkring 400.000 internationale lønmodta-
gere, svarende til omkring 12 pct. af alle lønmodtagere i
Danmark.
Vi vurderer, at international arbejdskraft har bidraget
med op mod 40 pct. af væksten i økonomien siden 2015.
Og med omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen.
International arbejdskraft anvendes over hele landet og
på tværs af brancher, virksomhedsstørrelser og i den of-
fentlige velfærd.
International arbejdskraft er en utrolig sammensat
gruppe mennesker, der imødekommer forskellige typer af
efterspørgsel på tværs af virksomheder.
Hvis vi vender blikket mod prognosen for dansk øko-
nomi, så forventer vi, at BNP vil vokse med 1,9 pct. i år og
2,2 pct. næste år. Og at væksten vil være bredere funderet
end i de seneste år.
Og hvad betyder det så? Jo, vi har den seneste tid set en
medicinalindustri, som har klaret sig virkelig godt, og
som har skabt stor værdi for Danmark.
Side 4 af 6
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om talepapir fra samråd om Økonomisk Redegørelse, august 2024 afholdt den 4. september 2024
Vi forventer, at medicinalindustrien fortsat vil være med
til at løfte den samlede vækst.
Men vi begynder også at se, at den øgede efterspørgsel ef-
ter varer og tjenester fører til, at BNP-væksten bliver
mere bredt funderet. Med andre ord: Andre sektorer og
virksomheder har nu også udsigt til fremgang.
Det lysner samtidig nogle steder i udlandet, og det øger
eksportmulighederne for de danske virksomheder.
Et andet rigtig positivt forhold for dansk økonomi er, at
inflationen er under kontrol.
Inflationen har de seneste 12 måneder ligget tæt på eller
under to procent. Og vi forventer, at den vil holde sig der i
år og næste år.
Vi har tilrettelagt den økonomiske politik efter, at inflati-
onen skulle ned, og at vi skulle sikre en blød landing i
dansk økonomi. Det er lykkedes.
Grundlæggende er de offentlige finanser i Danmark
stærke og robuste. Der har de seneste år været store of-
fentlige overskud. Det har dels afspejlet den gunstige
konjunktursituation og dels underliggende strukturelle
overskud på de offentlige finanser.
Vi har nu i fem år haft de største offentlige overskud i EU.
Samtidig er den danske ØMU-gæld fortsat blandt EU’s la-
veste. Faktisk har Danmark en offentlig nettoformue,
fordi vi har flere finansielle aktiver end gæld.
Nu står vi i en situation, hvor inflationen er kommet ned,
og presset på arbejdsmarkedet er aftaget. Med udsigten
til en blød landing i de kommende år med aftagende ka-
pacitetspres planlægges finanspolitikken gradvist lempet
fra det nuværende stramme niveau.
Side 5 af 6
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om talepapir fra samråd om Økonomisk Redegørelse, august 2024 afholdt den 4. september 2024
Det giver os mulighed for at understøtte vigtige sam-
fundsprioriteter i de kommende år, herunder til at styrke
forsvaret, investere i velfærden og derudover også tiltag i
forhold til den grønne omstilling, erhvervslivet og en
nemmere hverdag for danskerne.
Niveauet for finanspolitikken er dog stadig strammere
end før coronapandemien. Det ses ved, at den såkaldte
flerårige finanseffekt – der måler aktivitetsvirkningen i
forhold til 2019 – fortsat er negativ både i år og næste år.
Til slut vil jeg for feinschmeckerne her i rummet nævne,
at siden den seneste vurdering i Økonomisk Redegørelse
fra maj 2024 har Danmarks Statistik udgivet hovedrevi-
derede tal for nationalregnskabet.
Hovedrevisionen ændrer grundlæggende ikke på vurde-
ringen af dansk økonomi. De nye oplysninger betyder
dog, at aktivitetsvæksten i økonomien, ekskl. medicinal-
industrien, siden 2019 har været noget stærkere end tidli-
gere opgjort. Og at produktivitetsudviklingen ikke har
været helt så svag.
Derfor vurderer vi også, at virksomhederne har mindre
behov for at tilpasse deres beskæftigelse, end vi forud-
satte i den seneste prognose i maj.
Det afspejles i den nye prognose ved, at afdæmpningen i
beskæftigelsen bliver noget mindre end tidligere skønnet.
Betydningen af hovedrevisionen for nationalregnskabet
kan man naturligvis læse mere om i denne udgave af
Økonomisk Redegørelse.
Tak for ordet.
Side 6 af 6