Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2905908_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. september 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 339 (Alm. del) af 20.
august 2024 stillet efter ønske fra Nick Zimmermann
Spørgsmål
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at regioner og ministerier over-
holder gældende regler om fratrædelsesaftaler, og hvilke konsekvenser forestiller
ministeren sig, at der vil være for de institutioner, der ikke har overholdt reglerne?
Der henvises til beretning nr. 19/2023 om revisionen af statens forvaltning i 2023,
jf. FIU alm. del - bilag 240, og artiklen "Fratrådte regionschefer har fået gyldne
håndtryk mod reglerne" bragt på nyheder.tv2.dk den 12. august 2024.
Svar
Rigsrevisionens beretning vedrører fratrædelsesaftaler, dvs. aftaler mellem en an-
sættelsesmyndighed og en ansat, der bringer ansættelsen til ophør (aftalt fratræ-
den).
For så vidt angår det statslige område anfører Rigsrevisionen, at to ministerier har
indgået fratrædelsesaftaler som led i besparelser og opgaveomlægninger, hvilket
ifølge Rigsrevisionen er i strid med statens regler. Rigsrevisionen henviser i den
forbindelse til Finansministeriets Personaleadministrative Vejledning.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen oplyser, at der ikke er grundlag for i de
forvaltningsretlige eller ansættelsesretlige regelsæt at indfortolke et forbud mod af-
talt fratræden. Udtalelsen i den Personaleadministrative Vejledning om aftalt fra-
træden i forbindelse med besparelser, opgaveomlægninger o.l. er vejledende for de
statslige ansættelsesmyndigheder.
Ifølge kapitel 31.9 i den Personaleadministrative Vejledning er udgangspunktet, at
ansættelsesforhold inden for det statslige område bringes til ophør efter de regler,
der gælder om opsigelse og afskedigelse. I visse tilfælde kan såvel ansættelsesmyn-
digheden som den ansatte imidlertid finde det hensigtsmæssigt at indgå en aftale,
der bringer ansættelsen til ophør (aftalt fratræden). Efter Medarbejder- og Kom-
petencestyrelsens vurdering vil det kun i helt særlige tilfælde være relevant at indgå
sådanne aftaler på det statslige område. Det vil afhænge af en konkret vurdering,
om dette er tilfældet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 339: MFU spm. om hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at regioner og ministerier overholder gældende regler om fratrædelsesaftaler
Side 2 af 2
Afskedigelse på grund af besparelser, opgaveomlægninger o.l. er ifølge den Perso-
naleadministrative Vejledning ikke situationer, hvor der bør indgås aftale om fra-
træden. I sådanne situationer kan det derimod være relevant at overveje frivillig
fratræden, hvor den ansatte, efter selv at have sagt op, fratræder på særlige vilkår i
henhold til den generelle aftale om frivillig fratræden.
Det er derfor efter Medarbejder- og Kompetencestyrelsens opfattelse ikke dæk-
kende at karakterisere de indgåede aftaler som ”regelbrud”, som det sker i Rigsre-
visionens beretning.
Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der er ansvarlig for behandlingen af de
konkrete sager. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen yder rådgivning, hvis den
enkelte ansættelsesmyndighed anmoder om det.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen vurderer, at den Personaleadministrative
Vejledning på tilfredsstillende vis vejleder de statslige ansættelsesmyndigheder i
deres håndtering af sager om aftalt fratræden.
Det regionale område er ikke omfattet af de statslige vejledninger om aftalt fratræ-
den. Finansministeriet kan i stedet henvise til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister