Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2905194_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. september 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 337 (Alm. del) af 16.
august 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en opdateret version af figur 8.16 Udvikling i det offent-
lige forbrug i forhold til de beregningstekniske principper i regeringens 2030-plan
”DK2030 – Rustet til fremtiden” offentliggjort den 7. november 2023,
så figuren
omfatter udviklingen frem til og med 2025? Tallene for 2024 og 2025 skal baseres
på den seneste mellemfristede fremskrivning. Derudover bedes ministeren med-
sende en Excel-fil med figurdata.
Svar
I den beregningstekniske forbrugsvækst, der spørges til, antages antallet af brugere
af den offentlige service at følge det demografiske træk, og derudover antages de
nominelle udgifter pr. bruger at følge den generelle lønudvikling. Det svarer til det
fremskrivningsprincip, som anvendes for udvikling i det offentlige forbrug i Fi-
nansministeriets langsigtede holdbarhedsberegninger efter 2030.
I figur 1 illustreres den faktiske udvikling i det offentlige forbrug fra starten af
1980’erne og frem til 2023, samt den skønnede udvikling i 2024 og 2025, som ta-
ger afsæt i
Økonomisk Redegørelse,
august 2024. Forbrugsvæksten i 2025 afspejler så-
ledes regeringens forslag til finanslov for 2025 samt de indgåede økonomiaftaler
med kommunerne og regionerne. På linje med figuren i 2030-planen, som spørge-
ren henviser til, er det faktiske og skønnede offentlige forbrugsniveau opgjort
ekskl. midlertidige udgifter relateret til covid-19.
Det offentlige forbrug (ekskl. udgifter relateret til covid-19) er overordnet set vok-
set på linje med Finansministeriets beregningstekniske princip siden starten af
1980’erne. Fra 1990 til 2010 steg det faktiske offentlige forbrug mere end det
be-
regningsteknisk princip tilsiger, mens den faktiske offentlige forbrugsvækst har
været lavere fra 2010 til 2022. Udviklingen siden 2010 skal bl.a. ses i lyset af, at det
offentlige forbrug som andel af BNP lå på et meget højt niveau efter finanskrisen.
I 2024 og 2025 skønnes den offentlige forbrugsvækst at være højere end væksten
ved det beregningstekniske princip og samtidig også højere end den gennemsnit-
lige vækst fra 1982-2023. Det skal blandt andet ses i lyset af forøgelsen af
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om en opdateret version af figur 8.16 Udvikling i det offentlige forbrug i forhold til de beregningstekniske principper i regeringens 2030-plan DK2030 – Rustet til fremtiden offentliggjort den 7. november 2023
2905194_0002.png
Side 2 af 2
forsvarsudgifterne, herunder den danske støtte i regi af Ukrainefonden, samt de
indgåede økonomiaftaler med kommuner og regioner mv.
Figur 1
Offentlig forbrugsvækst frem mod 2025 sammenholdt med væksten ved det beregningsteksniske
princip fra 1982
Mia. kr. (2025-priser)
Mia. kr. (2025-priser)
700
650
600
550
500
450
400
350
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
Faktisk og skønnet udvikling (ekskl. udgifter relateret til covid-19)
Beregningsteknisk udvikling fra 1982
700
650
600
550
500
450
400
350
Anm.: Der er taget afsæt i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger og ekskl. ekstraordinære merudgifter i forbin-
delse covid-19, herunder erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv. Velstandstillægget skal generelt
ses over en årrække. Den generelle lønudvikling tager afsæt i en sammenvejet lønvækst på tværs af den of-
fentlige og private sektor.
Kilde:
Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,
august 2024,
Økonomisk Redegørelse,
august 2024 og egne
beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister