FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om de økonomiske konsekvenser, herunder BNP-effekt, virkning på den strukturelle og faktiske offentlige saldo samt virkning på arbejdsudbuddet ved scenarier, hvor 50, 40, 30, 20, 10 eller 5 pct. af de beskæftigede lader sig selvpensionere 5 år før folkepensionsalderen, jf. Liberal Alliances forslag FriPension

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2021-22

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 117

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

23. februar 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 117 (Alm. del) af 31.

januar 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekterne af Fri Pension, hvor man kan skyde op til

675 kr. skattefrit ind om måneden på en pensionskonto, som man kan påbegynde

udbetalinger skattefrit fra ved pensionsudbetalingsalderen, som foreslås ændret til

5 år før folkepensionsalderen? Der bedes opgjort effekter i 2030 og 2035 på de of-

fentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter

tilbageløb og adfærd) samt på arbejdsudbud og BNP.

Svar

Størstedelen af de erhvervsaktive danskere sparer allerede i et betydeligt omfang

op til egen pension. En skattefri opsparingsmulighed i stil med den skitserede Fri

Pension er for den enkelte opsparer økonomisk set mere fordelagtig end de eksi-

sterende opsparingsmuligheder i pensionssystemet. Det må derfor forventes, at

pensionsopspareren fremadrettet vil anvende Fri Pension som den primære op-

sparingsordning og alene benytte de nuværende ordninger til indbetalinger, der

overstiger loftet for indbetaling på Fri Pension.

Indførelse af en økonomisk ekstra fordelagtig pensionsordning vil kunne have af-

ledte virkninger på den samlede pensionsopsparing. Det er imidlertid uklart, i hvil-

ket omfang Fri Pension vil påvirke de samlede pensionsindbetalinger. På den ene

side gør skattefriheden på indbetalingstidspunktet det mere fordelagtigt at spare

op til egen pension, hvilket trækker i retning af øget pensionsopsparing. På den

anden siden medfører skattefriheden på udbetalingstidspunktet, at der ikke vil ske

indkomstaftrapning af offentlige pensionsydelser ved udbetalinger fra Fri Pension.

Dermed skal der mindre privat pensionsopsparing til for at opnå et ønsket for-

brugsniveau i pensionstilværelsen, hvilket trækker i retning af mindre pensionsop-

sparing.

Til besvarelsen af spørgsmålet er der set bort fra eventuelle afledte virkninger på

den samlede pensionsopsparing og alene taget udgangspunkt i omlægninger af ek-

sisterende indbetalinger til pensionssystemet. I denne sammenhæng vurderes Fri

Pension at have en række effekter på de offentlige finanser.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om de økonomiske konsekvenser, herunder BNP-effekt, virkning på den strukturelle og faktiske offentlige saldo samt virkning på arbejdsudbuddet ved scenarier, hvor 50, 40, 30, 20, 10 eller 5 pct. af de beskæftigede lader sig selvpensionere 5 år før folkepensionsalderen, jf. Liberal Alliances forslag FriPension

Side 2 af 3

•

På indbetalingstidspunktet

Der betales et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af alle pensionsindbetalinger

til de eksisterende pensionsordninger. Hertil kommer indbetalinger til al-

dersopsparinger, der indgår i den almindelige indkomstbeskatning på ind-

betalingstidspunktet.

Det lægges til grund, at der hverken betales indkomstskat eller arbejdsmar-

kedsbidrag af indbetalinger til Fri Pension, hvormed Fri Pension skatte-

mæssigt behandles lempeligere end de eksisterende pensionsordninger.

Omlægning af pensionsindbetalinger på nuværende ordninger til Fri Pen-

sion vil derfor isoleret set indebære et lavere indkomstskatteprovenu. Det

skal bemærkes, at for at private indbetalinger til Fri Pension kan blive skat-

tefrie, skal der indføres en mulighed for at fradrage indbetalingen i grund-

laget for indkomstskatterne, herunder i grundlaget for arbejdsmarkedsbi-

draget.

Indbetalinger til fradragsberettigede ordninger indgår i grundlaget for det

ekstra pensionsfradrag, og indbetalinger til de eksisterende pensionsord-

ninger indgår i grundlaget for beskæftigelses- og jobfradraget. Da Fri Pen-

sion er skattefri, er det lagt til grund, at indbetalinger til ordningen ikke

indgår i grundlaget for disse fradrag. En omlægning af de eksisterende

pensionsindbetalinger til Fri Pension indebærer dermed lavere fradrag for

pensionsindbetalinger i grundlaget for indkomstbeskatningen. Dette med-

fører isoleret set et højere indkomstskatteprovenu.

Beskatning af afkast

Da Fri Pension ikke beskattes på indbetalingstidspunktet, vil der samlet set

blive opbygget en større pensionsformue under forvaltning. Dette medfø-

rer et større løbende provenu fra pensionsafkastskatten.

På udbetalingstidspunktet

En betydelig del af indbetalingerne til Fri Pension forventes at være mod-

svaret af lavere indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger.

Det medfører et fald i de beskattede pensionsudbetalinger, der modregnes

i de offentlige pensionsydelser mv. Omlægning til Fri Pension indebærer

således isoleret set øgede offentlige udgifter til bl.a. social pension.

Tabel 1

Provenueffekter af Fri Pension

2030

Mia. kr., 2022-niveau

Umiddelbart provenu

Provenu efter tilbageløb

-2,0

-2,4

-2,1

-5,9

-3,8

2035

Varig virkning

Anm.: I opgørelsen af provenu efter tilbageløb er det beregningsteknisk lagt til grund, at udbetalingsprofilen fra Fri

Pension følger udbetalingsprofilen for de pensionsindbetalinger, der fortrænges af Fri Pension.

Kilde:

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2025

og egne beregninger.

Side 3 af 3

Tabel 1 viser de opgjorte provenueffekter af Fri Pension på den primære offent-

lige saldo. Indfasningen af Fri Pension i pensionssystemet vil ske over en længere

årrække, og de samlede provenumæssige konsekvenser vil først materialisere sig i

slutningen af århundredet. Efter tilbageløb forventes Fri Pension at medføre et

varigt provenutab på ca. 3,8 mia. kr. årligt (2022-niveau).

Langt størstedelen af de, der sparer op til egen pension gennem pensionssystemet,

sparer mere op om måneden end de 675 kr., der kan indbetales til Fri Pension. På

marginalen vil deres pensionsindbetalinger samlet set i store træk være omfattet af

samme skatteforhold som ved de nuværende regler. Den økonomiske gevinst ved

en ekstra arbejdsindsats vil for denne gruppe således være uændret i forhold gæl-

dende regler. På den baggrund vurderes det, at Fri Pension isoleret set vil have en

relativt beskeden virkning på det samlede arbejdsudbud. Som følge heraf vurderes

også BNP at være omtrent uændret ved indførelsen af Fri Pension.

Det skal i relation til Fri Pension bemærkes, at skattefradragsberettigede indbeta-

linger til pensionssystemet, der beskattes ved udbetaling, har den indbyggede for-

del, at det offentlige modtager skattebetalinger af pensionsudbetalinger til perso-

ner, der er gået på pension. I et fuldt modnet pensionssystem understøtter dette

de offentlige finanser i tider med demografisk modvind og bidrager til at udjævne

byrder og goder på tværs af generationer. Derfor er skattefradrag ved indbetaling

og beskatning på udbetalingstidspunktet et grundlæggende princip i den skattebe-

gunstigede pensionsopsparing.

Der er også spurgt ind til effekten af at sænke pensionsudbetalingsalderen fra tre

til fem år før folkepensionsalderen. Udbetalinger fra pensionsordninger oprettet

før 1. januar 2018 kan allerede i dag påbegyndes fem år før folkepensionsalderen.

Det forventes, at størstedelen af de pensionsordninger, der kommer til udbetaling

frem mod 2035, er oprettet før 1. januar 2018. En nedsættelse af pensionsudbeta-

lingsalderen til fem år før folkepensionsalderen vurderes derfor ikke at have af-

ledte effekter på pensionsudbetalinger, arbejdsbud, de offentlige finanser mv. i

hverken 2030 eller 2035.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Jf. Pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2 med tilhørende noter. Lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. septem-

ber 2020.