FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om de økonomiske konsekvenser, herunder BNP-effekt, virkning på den strukturelle og faktiske offentlige saldo samt virkning på arbejdsudbuddet ved scenarier, hvor 50, 40, 30, 20, 10 eller 5 pct. af de beskæftigede lader sig selvpensionere 5 år før folkepensionsalderen, jf. Liberal Alliances forslag FriPension

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

12. september 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 336 (Alm. del) af 15.

august 2024 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser, herunder BNP-effekt,

virkning på den strukturelle og faktiske offentlige saldo samt virkning på arbejds-

udbuddet ved scenarier, hvor 50, 40, 30, 20, 10 eller 5 pct. af de beskæftigede la-

der sig selvpensionere 5 år før folkepensionsalderen, jf. Liberal Alliances forslag

”FriPension”?

Svar

Når en person selvpensionerer sig, dvs. trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før

folkepensionsalderen og begynder at trække på egne pensionsmidler, har det en

række økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser.

Dels stopper personen med at arbejde og få udbetalt erhvervsindkomst, hvilket

sænker provenuet fra skat og tilbageløb i de år, hvor personen ellers ville have væ-

ret erhvervsaktiv. Den tidligere tilbagetræden fra arbejdsmarkedet vil derudover

indebære et bortfald af pensionsindbetalinger og dermed lavere samlet pensions-

formue.

Dels starter personen pensionsudbetalingen ved en yngre alder, hvilket fremrykker

skatteprovenu fra pensionsopsparing. Den lavere pensionsformue vil betyde la-

vere privat pensionsudbetaling i årene efter overgang til folkepension, og dermed

et mindsket skattegrundlag i pensionstilværelsen samt højere udgifter til offentlige

pensionsydelser.

Det skal bemærkes, at der i beregningerne er set bort fra eventuelle afledte virk-

ninger på befolkningens beskæftigelsesomfang i årene før og efter perioden på

fem år før folkepensionsalderen, og at der er regnet marginalt til det nugældende

niveau af selvpensionister i den seneste mellemfristede fremskrivning. Da beskæf-

tigelsen er aftagende ved alderstrin op til folkepensionsalderen, vil antallet af selv-

pensionister i beregningen aftage frem mod folkepensionsalderen.

Virkningen på de offentlige finanser af en stigning i antallet af selvpensionister vil

i høj grad afhænge af, hvem af de beskæftigede det er, der vælger at overgå til selv-

pension. Er det eksempelvis dem med relativt lave erhvervsindkomster, der

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om de økonomiske konsekvenser, herunder BNP-effekt, virkning på den strukturelle og faktiske offentlige saldo samt virkning på arbejdsudbuddet ved scenarier, hvor 50, 40, 30, 20, 10 eller 5 pct. af de beskæftigede lader sig selvpensionere 5 år før folkepensionsalderen, jf. Liberal Alliances forslag FriPension

Side 2 af 4

trækker sig tilbage, er virkningen alt andet lige mindre, end hvis det er dem med

relativt høje erhvervsindkomster, der trækker sig. Tilsvarende kan en række andre

individuelle forhold, herunder niveau for pensionsopsparing, fri opsparing, sam-

livsstatus, boligforhold mv. have betydning for virkningen.

Der er i opgørelsen af virkningen på de offentlige finanser af en stigning i antallet

af selvpensionister set bort fra, at denne kan være mere sandsynlig blandt nogen

grupper end blandt andre grupper af beskæftigede. Der er med andre ord

–

og i

mangel af et bedre grundlag

–

taget udgangspunkt i, at de der vælger at skifte til

selvpension samlet set kan repræsenteres ved, at et antal gennemsnitlige beskæfti-

gede skifter beskæftigelsen ud med selvpension. Gennemsnitsperson er nærmere

beskrevet i boks 1.

Boks 1

Antagelser vedr. typeberegning

Erhvervsindkomst, arbejdstid og pensionsformue er beregnet på baggrund af registerdataudtræk for alle beskæfti-

gede i aldrene op til folkepensionsalderen. Der beregnes en erhvervsindkomst på 477.000 kr. pr. år, og en ugentlig

arbejdstid på knap 33 timer pr. uge, og en gennemsnitlig pensionsformue på 2,3 mio. kr. fem år før folkepensionsal-

deren, som det antages er placeret på en livrenteordning.

Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent antages til 12 pct., hvoraf 15 pct. går til forsikringer og administra-

tion. Der antages et årligt afkast af pensionsformuen på 4,5 pct., og der medregnes en inflations- og vækstkorrek-

tion med antaget inflation på 1,8 pct. og realvækst på 1,3 pct.

Der benyttes en gennemsnitlig restlevetid ved folkepensionsalderen på 17 år, jf. figur 3.24 i afrapporteringen fra

Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning. Der tages udgangspunkt i en enlig person, der som folkepensio-

nist modtager folkepensionens grundbeløb samt folkepensionstillæg, og som ikke modtager boligstøtte og andre

tillægsydelser. Der er taget udgangspunkt i 2025-regler.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata

Baseret på en opgørelse for gennemsnitspersonen,

jf. boks 1,

kan der opgøres en

samlet virkning på de offentlige finanser ved et års selvpensionering på ca.

330.000 kr. efter skat og tilbageløb, når der summeres over de årlige provenuvirk-

ninger i hele personens restlevetid.

Der er stor tidsmæssig variation i provenuvirkningen over personens restlevetid.

Den største udgift finder sted i perioden med selvpension, hvor den tidligere tilba-

getræden fra arbejdsmarkedet medfører reducerede skatteindtægter, som kun del-

vist opvejes af fremrykkede udbetalinger fra pensionsformuen. Her er den offent-

lige udgift opgjort til omtrent 203.000 kr. pr. års selvpensionering. I folkepensi-

onsperioden vil der årligt være udgifter forbundet med reducerede pensionsudbe-

talinger på i størrelsesordenen knap 7.000 kr. pr. års selvpensionering. Endelig vil

der være samlede øvrige offentlige udgifter på omkring 13.000 kr. pr. års selvpen-

sionering, herunder som følge af lavere PAL-skatteprovenu.

Omkostningerne forbundet med yderligere ét års selvpensionering er omtrent li-

neært stigende med en marginalomkostning pr. ekstra år med selvpension på de

Side 3 af 4

ca. 330.000 kr. Således vurderes de

samlede

udgifter forbundet med et års selvpen-

sionering at være uafhængige af, om selvpensionisten har fem eller et år til folke-

pensionsalderen, og om det er én person, der er selvpensioneret i fem år, eller fem

personer, der er selvpensioneret i et år. Dermed er det muligt at opgøre et skøn

for den fuldt indfasede effekt af selvpensionering ved at gange den varige forhø-

jelse af antallet af selvpensionister med en enhedsomkostning på 330.000 kr. pr.

helårsselvpensionist.

Hvis det hypotetisk blev antaget, at 5 pct. af de nuværende beskæftigede i alderen

indtil 5 år før folkepensionsalderen valgte at overgå til selvpension, ville det inde-

bære et fald i den ordinære beskæftigelse på ca. 7.000 helårspersoner, som mod-

svares af en stigning i antal selvpensionister på 7.000 helårspersoner. Det svarer til

en beskæftigelsesnedgang på ca. 6.000 fuldtidspersoner, når der korrigeres for

gennemsnitlig arbejdstid,

jf. tabel 1.

At 5 pct. af de beskæftigede lader sig selvpensionere i perioden indtil 5 år før fol-

kepensionsalderen forventes at afspejle sig i en reduktion i den strukturelle offent-

lige saldo på i størrelsesorden 2,5 mia. kr. (2024-niveau). Reduktionen i den struk-

turelle beskæftigelse skønnes til ca. 6.000 fuldtidspersoner, svarende til en reduk-

tion i BNP på ca. 7,0 mia. kr. (2024-niveau),

jf. tabel 1.

Effekten vurderes med den anvendte beregningstilgang at være omtrent proporti-

onel med andelen, der selvpensionerer sig.

Tabel 1

Årlige økonomiske konsekvenser af selvpension ved fuld indfasning

5 pct.

10pct.

20 pct.

30 pct.

40 pct.

50 pct.

--- 1.000 Fuldtidspersoner ---

Beskæftigelseseffekt

-6,0

-12,0

-24,5

-36,5

-48,5

-61,0

--- 1.000 Helårspersoner ---

Ændring i antal selvpensionister

7,0

14,0

27,5

41,5

55,0

69,0

--- Mia. kr., 2024-niveau ---

Virkning på strukturel offentlig saldo

BNP-effekt af fald i beskæftigelse

-2,5

-7,0

-4,5

-14,0

-9,0

-29,0

-14,0

-43,0

-18,5

-57,0

-23,0

-72,0

Anm.: BNP- effekt og provenuvirkning er afrundet til nærmeste 500 mio. kr.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af typeberegning og registerdata fra Danmarks Statistik

De økonomiske konsekvenser forbundet med selvpensionering vil vare i hele per-

sonens restlevetid, og dermed vil forslaget have en indfasningsperiode på lidt mere

end 20 år. Da de største offentlige merudgifter forbundet med selvpensionering

finder sted i selve årene med selvpensionering, vil størstedelen af udgifterne været

indfaset efter fem år. Ligeledes vil beskæftigelseseffekten være fuldt indfaset efter

fem år.

Side 4 af 4

Det bemærkes, at der tidligere er skønnet en relativt beskeden beskæftigelsesvirk-

ning af ordningen

”FriPension”, som indebærer mulighed for skattefrit at indbe-

tale op til 675 kr. på en pensionsopsparing, som man skattefrit kan påbegynde ud-

betalinger fra fem år før folkepensionsalderen,

jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.

117 (Alm. Del) af 23. februar 2022.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister