Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2905295_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. september 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 334 (alm. del) af 15.
august 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at en række likviditetsudfordrede kommuner ikke vil være i
stand til at realisere de ”markante investeringer i den nære velfærd”, som ministe-
ren stillede i udsigt efter indgåelsen af aftalen med KL om kommunernes øko-
nomi for 2025, og at dette bl.a. skyldes den markante nedregulering af balancetil-
skuddet?
Svar
Aftale om kommunernes økonomi for 2025
af d. 31. maj indebærer samlet set et realløft
af kommunernes serviceramme på 3,2 mia. kr. i 2025, hvilket er det største i mere
end 15 år.
Som led i grundlaget for økonomiaftalen for 2025 er der herudover fastlagt en
række øvrige forudsætninger for den kommunale økonomi. Herunder er der fast-
lagt skøn for kommunernes samlede indtægter og udgifter. Det er efter vanlig
praksis sket efter enighed med KL. På den baggrund fastsættes balancetilskuddet
og statens bloktilskud til kommunerne med henblik på at sikre, at der som ud-
gangspunkt er balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter under
ét. Derudover bemærkes det, at kommunerne som følge af
Aftale om et nye udlig-
ningssystem
af maj 2020 årligt bliver strukturelt overfinansieret.
Efter indgåelsen af økonomiaftalen for 2025 og i forlængelse af tilskudsudmeldin-
gen og budgetlægningsprocessen i de enkelte kommuner har der vist sig, at der
vedrørende 2025 er en række ekstraordinære problematikker i en række kommu-
ner. Bl.a. har flere kommuner peget på indtægterne fra grundskyld som en stor ud-
fordring.
Regeringen vil derfor helt ekstraordinært tage initiativ til, at der overføres 2,5 mia.
kr. i ekstra finansiering til kommunerne i 2025, så flere kommuner kan udnytte det
markante løft af servicerammen, som regeringen og KL aftalte med økonomiafta-
len for 2025. Det bemærkes, at det forudsætter Folketingets tilslutning.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om at en række likviditetsudfordrede kommuner ikke vil være i stand til at realisere de markante investeringer i den nære velfærd, som ministeren stillede i udsigt efter indgåelsen af aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2025, og at dette bl.a. skyldes den markante nedregulering af balancetilskuddet
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister