FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om at redegøre for og udarbejde en beregning, der skitserer de mest retvisende befolkningsreduktioner i procent og absolutte tal over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater, specifikt 0,9, 1,3, 1,5, 1,7 og 2,5, og de umiddelbare økonomiske konsekvenser ved disse reduktioner

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

31. oktober 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 331 (Alm. del) af 27. juni

2024 stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF)

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del

–

spørgsmål 201 redegøre for

og udarbejde en beregning, der skitserer de mest retvisende befolkningsreduktio-

ner i procent og absolutte tal over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater,

specifikt 0,9, 1,3, 1,5, 1,7 og 2,5, og de umiddelbare økonomiske konsekvenser ved

disse reduktioner? I beregningen skal der tages udgangspunkt i alle kvinder i Dan-

mark i 2023 (uden opdeling på herkomst), og migration skal fraregnes som et para-

meter. De nævnte facilitetsrater skal starte i 2024 (dvs. uden at lade fertiliteten kon-

vergere mod det langsigtede niveau i løbet af 8 år). Derudover ønskes tabeller for

de aldersspecifikke fertilitetsrater for hvert af de fremskrevne år. Spørger er bevidst

om, at der kan ske ændringer i befolkningens dødelighed og aldersstruktur, men

ønsker en vurdering af de mest sandsynlige befolkningsreduktioner ved forskellige

fertilitetsrater og de økonomiske konsekvenser forbundet hermed. Der ønskes

altså en befolkningsfremskrivning, hvor fertilitetsraten for alle kvinder i Danmark i

dag, årligt fastholdes ved de nævnte fertilitetsrater.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at de af spørgeren angivne scenarier ikke anses

som værende realistiske befolkningsudviklinger. Fertiliteten blandt kvinder med

dansk oprindelse, opgjort ved fertilitetskvotienten, har været mellem ca. 1,7 og 1,9

i perioden 1992-2021. I 2022 og 2023 har der været et fald i fertiliteten til hen-

holdsvis 1,55 og 1,5.

Samtidig har der været en nettotilgang til Danmark fra andre

lande, som i perioden 1992-2023 udgjorde ca. 18.000 personer årligt.

Endvidere gælder det, at usikkerheden på konsekvensberegninger vokser ved sce-

narier, som adskiller sig væsentligt fra udgangspunktet i befolkningsfremskrivnin-

gen

–

dvs. den fremskrivning, som vurderes at være den mest sandsynlige udvik-

ling. Virkningerne af scenarierne, som vist i tabel 1, er dermed behæftet med

Se Danmarks Statistik, tabel FERT1. For kvinder med dansk oprindelse var fertiliteten i 2022 og 2023 hen-

holdsvis. 1,61 og 1,56

Se Danmarks Statistik, tabel INDVAN og UDVAN.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om at redegøre for og udarbejde en beregning, der skitserer de mest retvisende befolkningsreduktioner i procent og absolutte tal over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater, specifikt 0,9, 1,3, 1,5, 1,7 og 2,5, og de umiddelbare økonomiske konsekvenser ved disse reduktioner

Side 2 af 7

betydelig usikkerhed, og er alene de beregningstekniske konsekvenser af de øn-

skede stød til fertiliteten og ingen ind- og udvandring til/fra Danmark.

Et fertilitetsniveau på omkring 2,1 vil ifølge Danmarks Statistik indebære, at be-

folkningsstørrelsen i Danmark på langt sigt vil være uændret over tid forudsat

uændret levetidsudvikling og ingen nettoindvandring.

Det betyder, at med lang-

sigtede fertilitetsniveauer på 0,9, 1,3, 1,5 og 1,7 vil befolkningens størrelse falde

over tid, hvis ikke dødeligheden falder, og/eller der er en positiv nettoindvan-

dring.

Beregningerne er udført i forhold til

Befolkningsfremskrivning 2024

hvor det langsig-

tede fertilitetsniveau er forudsat til ca. 1,7. I

Befolkningsfremskrivning 2023

var det

langsigtede fertilitetsniveau forudsat til ca. 1,9, hvorfor det er tilføjet som et ekstra

scenarie. I tillæg til

Befolkningsfremskrivning 2024

fra Danmarks statistik og DREAM

indregnes virkningerne af den supplerende beløbsordning,

jf. Økonomisk Analyse:

Regneprincipper for beløbsordningerne.

Da spørgeren ønsker, at man fraregner migration

som et parameter, er virkningerne udeladt i scenarierne. Ligeledes er der ingen

indfasningsperiode af det langsigtede fertilitetsniveau i scenarierne. I

Befolknings-

fremskrivning 2024

er indfasningsperioden til det langsigtede niveau omkring 15 år.

Det bemærkes, at fremskrivningshorisonten i Finansministeriets mellemfristede

fremskrivninger nu løber til 2130. I scenariet med et fertilitetsniveau på 0,9 fra

2024 og ingen ind- og udvandring reduceres befolkningen i år 2130 med ca. 5,2

millioner personer i forhold til befolkningsprognosen fra juni 2024, svarede til ca.

82 pct. I forhold til befolkningen i 2023 reduceres befolkningen samlet set med 80

pct. i 2130. Omvendt øges befolkningen med ca. 4,1 millioner personer i 2130

med et fertilitetsniveau på 2,5 og ingen ud- og indvandring,

jf. tabel 1 og 2.

Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger bygger på et beregningsteknisk

princip om, at det offentlige forbrug følger væksten i det demografiske træk og

velstandsudviklingen i årene efter planlægningshorisonten, som aktuelt går til

2030. Det betyder, at det offentlige forbrug vil udgøre en konstant andel af BNP

for en uændret befolkningssammensætning. En lavere fertilitet betyder i første

omgang færre børn, hvilket isoleret set indebærer et lavere demografisk træk og

dermed lavere offentlige forbrugsudgifter efter 2030 og omvendt med et højere

fertilitetsniveau. Det skal ses i sammenhæng med, at børn og unge er forbundet

med et udgiftstræk på den offentlige service til fx dagtilbud og undervisning. Lige-

ledes vil ingen nettotilgang til landet isoleret set indebære et lavere demografisk

træk og dermed lavere offentlige forbrugsudgifter (dog ikke nødvendigvis i for-

hold til BNP).

I fremskrivningen vil en lavere fertilitet også betyde en faldende arbejdsstyrke i

takt med, at de mindre årgange kommer i den erhvervsaktive alder,

jf. tabel 1.

Årsagen til at fertilitetsniveau skal være over 2 for at befolkningen på langt sigt er konstant er, at ikke alle

nyfødte når at gennemleve deres fertile alder.

Side 3 af 7

højere fertilitetsniveau vil omvendt betyde en stigende arbejdsstyrke over tid, men

denne virkning modgås dog af antagelsen om ingen ind- og udvandring.

En mindre arbejdsstyrke vil isoleret set medføre et lavere BNP. BNP-virkningen

fra ændringerne i fertiliteten sker dog med en betydelig forsinkelse i forhold til æn-

dringen i antallet af børn. Det lavere BNP er ikke nødvendigvis udtryk for lavere

BNP pr. indbygger, da befolkningen samtidig er mindre. Det skal endvidere be-

mærkes, at de økonomiske konsekvenser af en markant ændring i befolkningens

størrelse kan have afledte konsekvenser, som en mekanisk fremskrivning ikke ta-

ger højde for. Det gælder fx påvirkningen af boligpriser og værdien af kapitalappa-

rat mere generelt eller lavere/højere befolkningstæthed og dermed potentielt læn-

gere/kortere transport til arbejde, uddannelse, sundhedsydelser mv.

I forhold til virkningen på den offentlige saldo skal to forhold bemærkes. For det

første, er Danmark, med de nuværende forudsætninger på vej ind i en periode

med demografisk modvind, med en årrække med beregningstekniske underskud.

En forudsætning om en langsigtet fertilitet på under 1,7 vil isoleret set mindske

presset på den offentlige saldo og dermed de beregningstekniske underskud. For

højere langsigtede fertilitetsniveau gælder det modsatte.

For det andet tilrettelægges finanspolitikken inden for rammerne af målsætningen

for den strukturelle saldo. Aktuelt planlægges efter et mål om et underskud på den

strukturelle saldo på -�½ pct. af BNP i 2030. Indeværende svar afspejler marginal-

virkningen af ændrede fertilitetsforudsætninger og ingen ind- og udvandring

til/fra Danmark, dvs. i de marginale stød afgiver den strukturelle saldo fra målsæt-

ningen på -�½ pct. af BNP i 2030 .

Også virkningen på den offentlige saldo er behæftet med betydelig usikkerhed.

Tabel 1

Virkningen på arbejdsudbud, produktivitet, BNP, den offentlige saldo, antallet af børn samt

befolkningen ved alternative forudsætninger for den langsigtede fertilitet og ind- og udvandring.

2030

Aktuelle fremskrivning

Fuldtidsbeskæftigelse,

1.000 personer

Produktivitet, BNP pr.

fuldtidsbeskæftiget

(1.000 kr.)

BNP, mia. kr. (2025-ni-

veau)

Offentlig saldo, pct. af

BNP

2677

1187

3177

-0,5

2702

1312

3546

-0,7

2775

1447

4016

0,4

2873

1598

4590

2,4

2881

1757

5063

3,5

2890

1924

5559

4,0

2925

2109

6169

5,1

2954

2317

6843

6,6

2968

3056

9071

10,4

2040

2050

2060

2070

2080

2090

2100

2130

Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger er baseret på befolkningsprognoser fra Danmarks Stati-

stik og DREAM.

Side 4 af 7

Primær offentlig saldo,

pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000

personer

Befolkning, 1000 perso-

ner

-0,8

940

6037

-0,7

969

6141

0,5

938

6181

2,0

915

6194

2,1

932

6239

1,6

920

6298

1,8

899

6308

2,1

906

6312

1,5

885

6348

Marginalvirkning ved fertilitet på 0,9 og ingen ind-

og udvandring

Fuldtidsbeskæftigelse,

-41

-115

-314

1.000 personer

Produktivitet, BNP pr.

fuldtidsbeskæftiget

(1.000 kr.)

BNP, mia. kr. (2025-ni-

-49

-151

-454

veau)

Offentlig saldo, pct. af

-0,6

0,2

2,2

BNP

Primær offentlig saldo,

-0,5

1,9

2,6

pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000

-192

-477

-507

personer

Befolkning, 1000 perso-

-267

-688

-1113

ner

Marginalvirkning ved fertilitet på 1,3 og ingen ind-

og udvandring

Fuldtidsbeskæftigelse,

-41

-114

-252

1.000 personer

Produktivitet, BNP pr.

fuldtidsbeskæftiget

(1.000 kr.)

BNP, mia. kr. (2025-ni-

-49

-149

-365

veau)

Offentlig saldo, pct. af

-0,6

-0,1

0,4

BNP

Primær offentlig saldo,

-0,5

0,2

0,5

pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000

-93

-258

-313

personer

Befolkning, 1000 perso-

-167

-446

-747

ner

Marginalvirkning ved fertilitet på 1,5 ind-

og udvandring

Fuldtidsbeskæftigelse,

-41

-113

1.000 personer

Produktivitet, BNP pr.

fuldtidsbeskæftiget

(1.000 kr.)

BNP, mia. kr. (2025-ni-

-49

-148

veau)

Offentlig saldo, pct. af

-0,6

-0,3

BNP

Primær offentlig saldo,

-0,5

-0,1

pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000

-43

-149

personer

Befolkning, 1000 perso-

-118

-325

ner

-629

-1006

3,4

2,0

-572

-1601

-970

-1705

3,6

0,9

-693

-2172

-1322

-2543

3,8

-0,3

-727

-2756

-1680

-3542

4,1

-1,6

-742

-3345

-1990

-4610

5,9

-2,9

-792

-3926

-2484

-7589

6,8

-4,4

-831

-5177

-462

-739

0,3

0,1

-370

-1094

-695

-1222

-0,4

-0,6

-467

-1513

-933

-1794

-1,1

-515

-1961

-1179

-2487

-1,8

-1,4

-546

-2423

-1414

-3276

-2,4

-1,7

-603

-2883

-1913

-5845

-4,8

-2,4

-687

-4013

-221

-319

-0,3

0,0

-216

-562

-379

-605

-0,8

-0,4

-257

-830

-557

-979

-1,7

-1,1

-326

-1152

-730

-1405

-2,8

-1,6

-379

-1512

-907

-1914

-3,7

-1,7

-412

-1884

-1088

-2521

-4,5

-1,7

-458

-2249

-1519

-4643

-7,4

-1,7

-553

-3206

Marginalvirkning ved fertilitet på 1,7 og ingen ind-

og udvandring

Fuldtidsbeskæftigelse,

-41

-112

-190

1.000 personer

Produktivitet, BNP pr.

fuldtidsbeskæftiget

(1.000 kr.)

BNP, mia. kr. (2025-ni-

-49

-147

-275

veau)

Offentlig saldo, pct. af

-0,6

-1,1

-1,5

BNP

-296

-472

-2,2

-419

-736

-3,5

-523

-1006

-4,6

-621

-1310

-5,2

-737

-1706

-5,9

-1045

-3195

-9,9

Side 5 af 7

Primær offentlig saldo,

pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000

personer

Befolkning, 1000 perso-

ner

-0,6

-68

-0,8

-40

-204

-0,8

-118

-378

-1,0

-137

-557

-1,6

-167

-770

-1,7

-223

-1029

-1,4

-251

-1291

-1,2

-274

-1533

-1,3

-361

-2216

Marginalvirkning ved fertilitet på 1,9 ind-

og udvandring

Fuldtidsbeskæftigelse,

-41

-111

1.000 personer

Produktivitet, BNP pr.

fuldtidsbeskæftiget

(1.000 kr.)

BNP, mia. kr. (2025-ni-

-49

-146

veau)

Offentlig saldo, pct. af

-0,6

-1,8

BNP

Primær offentlig saldo,

-0,6

-1,4

pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000

personer

Befolkning, 1000 perso-

-18

-83

ner

Marginalvirkning ved fertilitet på 2,5 ind-

og udvandring

Fuldtidsbeskæftigelse,

-41

-109

1.000 personer

Produktivitet, BNP pr.

fuldtidsbeskæftiget

(1.000 kr.)

BNP, mia. kr. (2025-ni-

-49

-143

veau)

Offentlig saldo, pct. af

-0,7

-2,2

BNP

Primær offentlig saldo,

-0,7

-2,1

pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000

206

398

personer

Befolkning, 1000 perso-

131

279

ner

-159

-229

-2,5

-1,4

-19

-193

-211

-337

-3,3

-1,5

-10

-277

-279

-490

-4,8

-2,0

-367

-309

-595

-5,6

-1,7

-47

-511

-319

-673

-5,7

-0,9

-61

-642

-358

-829

-6,2

-0,5

-45

-729

-483

-1476

-9,5

-0,4

-97

-1017

-65

-94

-3,6

-2,4

278

363

-5,7

-2,4

419

610

143

251

-7,6

-3,0

656

968

362

697

-10,0

-2,4

605

1251

673

1419

-11,0

-1,1

698

1661

934

2163

-11,5

-0,8

953

2267

1802

5505

-15,7

1,4

1294

4127

Anm.: I den aktuelle fremskrivning er det forudsat, at den smalet fertilitet blandt kvinder konvergerer mod 1,7 på

sigt, således at det aktuelle niveau for fertiliteten på ca. 1,5 i 2023 gradvist stiger til det langsigtede niveau på

1,7. I den aktuelle fremskrivning diferenceres der mellem fertiliteten fordelt på herkomstgrupper. Fertiliteten

for kvinder af dansk oprindelse, konvergerer i den aktuelle fremskrivning til 1,75. I tabellen anføres de

marginale virkninger af, at fertiliteten derimod er 0,9, 1,3, 1,5, 1,7, 1,9 og 2,5 for alle herkomstgrupper samt,

at der ingen indfasningsperiode er. Ligeldes er at der hverken ind- eller udvandring tiil Danmrk. Virkningen

på BNP afspejler alene den reducerede fuldtidsbeskæftigelse. Befolkningen er ekskl. ukrainere under

særloven og virkikningerne af den supplerende beløbsordning er fraregnet i scenarierne.

Kilde:

2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028,

august 2024.

Tabel 2

Udviklingen i befolkningen i befolkningsprognosen 2024

samt ved alternative forudsætninger for den langsigtede fertilitet og ind- og udvandring.

Pct.

(2023-

2130)

2030

1.000 personer

2024 befolkningsprog-

nose

Fertilitet på 0,9 og ind-

og udvandring

Fertilitet på 1,3 og ind-

og udvandring

6037

5771

5870

2040

2050

2060

2070

2080

2090

2100

2130

6141

5454

5695

6181

5068

5435

6194

4592

5099

6239

4068

4726

6298

3542

4337

6308

2963

3885

6312

2386

3429

6348

1171

2335

-80

-61

Side 6 af 7

Fertilitet på 1,5 og ind-

og udvandring

Fertilitet på 1,7 og ind-

og udvandring

Fertilitet på 2,5 og ind-

og udvandring

5920

6019

6169

5816

6058

6420

5619

5988

6545

5364

5917

6804

5087

5872

7208

4785

5786

7548

4424

5666

7969

4063

5583

8579

3142

5331

10475