Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2898370_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. august 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 319 (Alm. del) af 15. juli
2024 stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuet efter tilbageløb og adfærd af at sænke dagpenge-
perioden til et år?
Svar
Som følge af aftalen
En ny reformpakke for dansk økonomi
af januar 2022 mellem den
daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti
og Kristendemokraterne trådte en række ændringer i dagpengereglerne i kraft pr.
1. maj 2023.
Aftalen indførte bl.a. et beskæftigelsestillæg, som forhøjer dagpengesatsen i de før-
ste tre måneder for personer med tæt arbejdsmarkedstilknytning samt en ydelses-
reduktion og forkortelse af dagpengeperioden for ledige dimittender.
Dagpengemodellen anvendes i dag af Beskæftigelsesministeriet og Finansministe-
riet til at foretage konsekvensvurderinger af mulige ændringer i reglerne på dag-
pengeområdet. Som det også er oplyst af Beskæftigelsesministeren i tidligere frem-
sendte breve til BEU, hhv.
Orienteringsbrev til BEU af december 2023
samt
Orienterings-
brev til BEU af april 2024,
er der med initiativerne fra aftalen tale om et markant
ændret dagpengesystem, som den nuværende dagpengemodel ikke afspejler. Der
er derfor nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Finansministeriet og Beskæftigelses-
ministeriet, som forestår en opdatering af dagpengemodellen, således at denne af-
spejler de gældende regler, mv. Arbejdsgruppen har oplyst, at opdateringsarbejdet
forventes afsluttet ved udgangen af 2024, hvor der igen vil kunne foretages bereg-
ninger i dagpengemodellen.
Det er ikke muligt at skønne over ændringer i dagpengemodellen, som fx ydelses-
eller periodeændringer, mens opdateringsarbejdet står på. Således vurderes det
heller ikke aktuelt at være muligt at skønne retvisende over de økonomiske konse-
kvenser af at sænke dagpengeperioden til et år, som der spørges konkret til i nær-
værende spørgsmål.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om provenuet efter tilbageløb og adfærd af en ordning, hvor dagpengeperioden sænkes til et år, hvis bruttoledigheden er over 5 pct.
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister