Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
Ministerredegørelse vedr. beretning om Forsvarsministeriets større
anskaffelser af materiel
Jeg fremsender hermed min redegørelse til beretning nr. 16/2023 (offent-
liggjort juni 2024) om Forsvarsministeriets større anskaffelser af materiel.
Jeg vil indledningsvist understrege, at jeg ser med stor alvor på den rejste
kritik af større anskaffelser af materiel. Det historiske løft af Forsvarsmini-
steriets bevillinger til opbygningen af et stærkt forsvar gør det særlig aktuelt,
at de mange initiativer følges tæt og i overensstemmelse med de politiske
aftaler under forsvarsforliget. Det er i den forbindelse afgørende, at der er
tillid til at større anskaffelser af materiel planlægges og gennemføres inden
for de aftalte økonomiske, tids- og indholdsmæssige rammer.
Jeg vil nedenfor redegøre for de overvejelser og foranstaltninger, som be-
retningens konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger giver anledning
til.
Ændringer i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Som følge af sagen om indkøb af ildstøttesystemer til Forsvaret igangsattes
en ekstern analyse af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses
(FMI) samlede organisation, processer og ressourcer samt en uvildig advo-
katundersøgelse.
Den eksterne analyse af FMI er færdiggjort i sommeren 2024 og adresserer
blandt andet organisations- og ledelsesstrukturelle forhold i FMI. Når resul-
taterne af advokatundersøgelsen også foreligger, vil analyserne danne
grundlag for den fremtidige organisering af FMI.
I den fremtidige organisering af FMI forventes det bl.a., at ansvaret for
større anskaffelser af materiel fremover vil blive samlet i en dedikeret orga-
nisatorisk enhed. I den nuværende organisering er ansvaret for anskaffelser
opdelt efter værnsspecifikke fagligheder. I den fremtidige organisering af
FMI skal der være et øget fokus på at dedikere de nødvendige ressourcer og
kompetencer på tværs af fagligheder i FMI til anskaffelsen af større materiel.
Revideret forvaltningsgrundlag for anskaffelse af materiel
FMI vil på baggrund af den rejste kritik samt anbefalingerne fra analysear-
bejdet revidere styrelsens forvaltningsgrundlag for anskaffelse af materiel,
herunder tydeliggøre dokumentationskrav i hver fase af anskaffelsesproces-
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
12. september 2024
TBOE
2024/005949
826473
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3