Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2901766_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. september 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 306 (Alm. del) af 26. juni
2024 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekten på BNP og offentlige finanser af én ekstra fuldtids-
beskæftiget? Der ønskes både en separat effekt for forskellige typer af ændringer i
overførsler og skatter og en gennemsnitlig effekt for alle typer, jf. svar på FIU
alm. del
–
spørgsmål 296 (folketingsåret 2020-21).
Svar
En stigning i beskæftigelsen svarende til én fuldtidsperson kan enten afspejle, at
de beskæftigede øger deres arbejdstid, at ledige overgår til beskæftigelse, at stude-
rende afslutter deres uddannelse tidligere eller at ældre trækker sig senere tilbage.
Virkningen på BNP af en øget beskæftigelse er som udgangspunkt uafhængig af,
hvilket initiativ, der har ført til den øgede beskæftigelse. Saldovirkningen vil imid-
lertid afhænge af initiativet. Eksempelvis vil det påvirke skatteprovenuet fra øget
beskæftigelse, hvis det er en skatteændring, der ligger til grund for beskæftigelses-
stigningen, idet den øgede lønindkomst kommer til beskatning efter de ændrede
regler. De opgjorte saldovirkninger nedenfor er med udgangspunkt i gældende
regler, idet der ikke er taget stilling til baggrunden for stigningen i beskæftigelsen
svarende til én fuldtidsperson.
Hvis beskæftigelsesstigningen er bredt fordelt på hele gruppen af fuldtidsbeskæfti-
gede, vurderes beskæftigelsesstigningen at afspejle sig i en stigning i BNP på knap
1,3 mio. kr. og i en styrkelse af den strukturelle offentlige saldo på 363.400 kr.
Kan beskæftigelsesstigningen henføres til de lavere lønnede fuldtidsbeskæftigede
med en indkomst under niveauet for mellemskat, kan der opgøres en BNP-virk-
ning på godt 1 mio. kr. og en saldovirkning på 297.100 kr. Omvendt vurderes
BNP-virkningen at være knap 2,4 mio. kr. og saldovirkningen at være på 794.200
kr., hvis beskæftigelsesstigningen kan henføres til fuldtidsbeskæftigede med en
indkomst over topskattegrænsen,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. effekten på BNP og offentlige finanser af én ekstra fuldtidsbeskæftiget
2901766_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Virkning på BNP og offentlig saldo af en stigning i beskæftigelsen svarende til én fuldtidsperson
fordelt efter hvilken persontype stigningen kommer fra, 2030-regler i 2024-niveau
Saldovirkning
Indkomst- Indkomst- Moms og
Pension Samlet
overførsler
skat
afgifter
Kr. årligt pr. fuldtidsperson
1.282.800
0
0
0
0
248.100
202.900
362.100
615.100
77.000
63.000
83.900
108.000
38.200 363.400
31.200 297.100
47.600 493.700
71.000 794.200
BNP
Persontype
Fuldtidsbeskæftiget
Fuldtidsbeskæftiget under mellemskatteniveau 1.048.900
Fuldtidsbeskæftiget på mellemskatteniveau
Fuldtidsbeskæftiget på topskatteniveau
Fuldtidsbeskæftiget som året før var
- dagpengemodtager
- enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år
Fuldtidsbeskæftiget som året før afsluttede en
kompetencegivende uddannelse
Fuldtidsbeskæftiget som året efter er på
efterløn
Beskæftigede folkepensionister opregnet til
fuldtidsbeskæftigelse
927.100
777.400
681.800
1.041.800
1.150.900
1.599.600
2.386.700
259.200
151.300
82.200
112.200
0
79.000
90.000
94.600
132.700
222.600
20.800
26.500
30.500
54.000
69.100
14.800 373.800
13.200 281.100
19.400 226.700
20.900 319.800
34.300 326.000
Anm.: De opgjorte bidrag til saldovirkningen er baseret på gældende regler. Lønniveauet for dagpengemodtageren
er baseret på personer, der året før modtog a-dagpenge mindst 75 pct. af tiden, svarende til 39 uger.
Tilsvarende er lønniveauet for kontanthjælpsmodtageren baseret på personer, der året før modtog
kontanthjælp mindst 75 pct. af tiden, svarende til 39 uger. Til saldovirkningen for dagpengemodtageren er
der taget udgangspunkt i en person, der modtager maks. dagpenge hele året inkl. 3 måneders
beskæftigelsestillæg og med fradrag for 3 karensdage. Saldovirkningen for kontanthjælpsmodtageren tager
udgangspunkt i satsen for ikke-forsørgere. Indkomstoverførsler til efterlønsmodtageren er baseret på den
gennemsnitlige efterlønsudbetaling for personer, der har modtaget efterløn i de tre første måneder af 2024.
Efterlønsudbetalingen er herefter opregnet til årsniveau. Den skattefrie præmie for efterlønsberettigede, der
vælger at arbejde er indregnet som en indkomstoverførsel ved beskæftigelse. Bidraget til saldoen fra pension
afspejler, at en antagelse om øget pensionsindbetaling når beskæftigelsen stiger, og at denne indbetaling vil
indebære større udbetaling i pensionstilværelsen og dermed på sigt øgede offentlige indtægter fra skat på
pensionsudbetalingerne og lavere udgifter til social pension som følge af modregning. Konkret er der
forudsat en gennemsnitlig marginalprocent på 57.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.
Det skal til tabellen bemærkes, at det bl.a. af hensyn til inkludering af et skøn for
saldovirkningen har været nødvendigt at ændre lidt på typerne i forhold til svaret
på FIU alm. del
–
spørgsmål 296 (folketingsåret 2020-21). Tilsvarende har det væ-
ret nødvendigt at se bort fra visse af persontyperne, da grupperne umiddelbart
blev lidt for små til opgørelsen.
Hvis stigningen i beskæftigelsen afspejler, at en person overgår fra ledighed med
dagpenge til fuldtidsbeskæftigelse
1
vurderes det at give anledning til en stigning i
BNP på godt 0,9 mio. kr. og en saldovirkning på 373.800 kr.
Det skal bemærkes, at den opgjorte saldovirkning her alene omfatter sparede ind-
komstoverførsler, indkomstskat, tilbageløb og virkning på skat, modregning og til-
bageløb af øgede pensionsudbetalinger på længere sigt. Ved konkrete initiativer vil
Forstået som et fald i den strukturelle ledighed svarende til én fuldtidsperson og en tilsvarende stigning i den
private beskæftigelse opgjort i fuldtidspersoner.
1
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. effekten på BNP og offentlige finanser af én ekstra fuldtidsbeskæftiget
Side 3 af 4
der ofte blive anvendt mere detaljerede opgørelser, hvor fx sparede offentlige ud-
gifter til aktivering mv. er inkluderet.
Kommer den øgede beskæftigelse fra en nedgang i antallet af personer på kon-
tanthjælp
–
nærmere bestemt enlige kontanthjælpsmodtagere over 30 år uden for-
sørgerpligt
–
kan der opgøres en BNP-virkning på knap 0,8 mio. kr. og en saldo-
virkning på 281.100 kr. pr. fuldtidsperson.
Studerende har ofte studiejob og derfor vil virkningen på lønsummen og dermed
BNP af et skift fra uddannelse med SU og studiejob til fuldtidsbeskæftigelse være
mindre, end hvis personen kom fra passiv forsørgelse. Tages der udgangspunkt i
en løn fra studiejob på 97.200 kr., svarende til den gennemsnitlige lønindkomst
for SU-modtagere, der afslutter en uddannelse, opregnet til årsniveau, kan der op-
gøres en BNP-virkning på knap 0,7 mio. kr. og en saldovirkning på 226.700 kr.
Kommer den øgede beskæftigelse fra færre på efterløn, skønnes BNP-virkningen
af udgøre godt 1 mio. kr., mens saldovirkningen kan opgøres til 319.800 kr. I sal-
dovirkningen er der indregnet en offentlig udgift til udbetaling af den skattefri
præmie på 58.632 kr., når personen vælger at arbejde i stedet for at modtage efter-
løn.
Endelig kan den øgede beskæftigelse kommer fra en situation, hvor folkepensioni-
ster i højere grad vælger at supplere folkepensionen ved at arbejde mere, hvilket i
øvrigt er blevet ekstra økonomisk attraktivt efter, at der fra og med 2023 ikke læn-
gere sker modregning af arbejdsindkomst i folkepensionens grundbeløb og pensi-
onstillæg. Baseret på de beskæftigede folkepensionisters lønniveau vurderes en
øget arbejdsindsats blandt folkepensionister, svarende til én ekstra fuldtidsbeskæf-
tiget, at bidrage til en stigning i BNP på knap 1,2 mio. kr. samt at øge den offent-
lige saldo med 326.000 kr.
Afslutningsvist skal det endnu engang understreges, at der i forbindelse med kon-
krete initiativer kan blive opgjort mere eksakte saldovirkninger, hvor målgruppen
er mere præcist afgrænset, hvor der inkluderes flere poster og hvor evt. virkninger
af de konkrete initiativer også kan inkluderes. De anførte saldovirkninger kan såle-
des ikke anvendes til at eftergøre tidligere reformskøn eller som en egentlig regne-
regel for gevinsten for det offentlige af en positiv arbejdsudbudsvirkning af et
konkret politisk initiativ.
Der er i opgørelserne ikke taget højde for, at en øget beskæftigelse i de makroøko-
nomiske fremskrivninger antages at give anledning i en tilsvarende stigning i kapi-
talapparatet (baseret på en antagelse om såkaldt fast K/L-forhold) og dermed et
bidrag fra øget selskabsskat.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 306: MFU spm. effekten på BNP og offentlige finanser af én ekstra fuldtidsbeskæftiget
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister