Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. oktober 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 305 (Alm. del) af 26. juni
2024 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekterne på de offentlige finanser af at omlægge bolig-
ydelse til boligsikring? Omlægningen skal ske lineært over en 30-årig periode fra
2031-2060, så pensionisterne f.eks. efter 15 år får 50 pct. boligydelse og 50 pct.
boligsikring. Effekten på de offentlige finanser bedes angivet i årene 2035, 2040,
2050 og 2060 samt i varig virkning.
Svar
Det lægges til grund, at der skal omlægges til boligsikringsreglerne, som de er gæl-
dende for bl.a. førtidspensionister på ny ordning og seniorpensionister, dvs. uden
betingelsen om, at boligsikringen ikke kan overstige 15 pct. af boligudgiften, som
ellers gælder for sikringsmodtagere i husstande uden børn.
Omlægningen skønnes at være forbundet med en offentlig mindreudgift efter til-
bageløb og adfærd på 0,7 mia. kr. i 2035 stigende til 6,1 mia. kr. i 2060 opgjort i
2024-niveau,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkning på de offentlige finanser af en gradvis overgang fra boligydelse til boligsikring
2035
2040
2050
2060
Varig
virkning
Mia. kr. (2024-niveau)
Umiddelbar mindreudgift
Mindreudgift efter tilbageløb
Mindreudgift efter tilbageløb og adfærd
0,8
0,6
0,7
1,9
1,4
1,5
4,5
3,4
3,5
7,7
5,9
6,1
8,3
6,4
6,6
Anm.: Der er ved omlægningen taget udgangspunkt i boligsikringsreglerne gældende for førtidspensionister på ny
ordning. Det er beregningsteknisk forudsat, at den supplerende pensionsydelse i tråd med reglerne for
boligydelse heller ikke vil indgå i indtægtsgrundlaget for boligsikringen.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Det skal bemærkes, at mindreudgiften også vil være stigende i perioden efter at
boligydelsen er fuld omlagt til boligsikring, dvs. i perioden efter 2060. Det skyldes,
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K