Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2887592_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 300 (Alm. del) af 21. juni
2024 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de skøn, der anvendes ved beregningen af globale kli-
marelaterede tab og som indgår, når regeringen udarbejder sine langtidsprognoser
for væksten i Danmark og globalt, jf. artiklen »Pensionsselskabernes sorte investe-
ringer er uretfærdige over for de unge generationer«, Information, den 14. juni
2024?
Svar
Der henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 250 (Alm. del) af 7. maj 2024
vedrø-
rende Finansministeriets antagelser om væksten i produktiviteten.
Et primært formål med Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger er at
vurdere, om den førte økonomiske politik er holdbar. Finanspolitikken vurderes,
givet en række beregningstekniske antagelser, at være holdbar, såfremt udgifterne
til offentlig service fra 2030 og frem kan stige svarende til udviklingen i befolknin-
gen samt et tillæg i takt med stigende velstand uden, at den offentlige gæld som
andel af BNP vokser ukontrolleret. I den forbindelse gælder det, at kun besluttet
og vedtagen politik indregnes i fremskrivningerne.
I fremskrivningerne indgår en række inputs, herunder Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets
Klimafremskrivning og -status 2024.
Klimafremskrivningen påvirker
blandt andet en række afgiftsprovenuer og tager udgangspunkt i vedtagen politik.
Som udgangspunkt indregnes klimamålsætninger således ikke i de mellemfristede
fremskrivninger, ligesom der ikke gøres konkrete forudsætninger om betydningen
af klimaforandringer for den globale økonomi på langt sigt, herunder eventuelle
afledte konsekvenser for det fremtidige afkast på fx pensionsopsparing. For den
langsigtede udvikling i dansk eksport benyttes beregningstekniske antagelser.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K