Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Alm. del) af 6. oktober
2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at den planlagte strukturelle saldo og det
økonomiske råderum i et givet år hænger sådan sammen, at hvis man valgte at
planlægge med et mindre overskud eller et større underskud i et givet år, ville det
økonomiske råderum i dette år være større?
Svar
Ja, hvis den strukturelle offentlige saldo fx lempes i et givet år inden for planlæg-
ningshorisonten kan det øge den højest mulige offentlige forbrugsvækst og der-
med det finanspolitiske råderum i det pågældende år (alt andet lige). En evt. lem-
pelse vil svare til en fremrykning af råderummet mellem årene, og væksten i råde-
rummet vil være tilsvarende lavere året efter. Den samlede mulige realvækst det
offentlige forbrug (råderummet) frem mod 2030 er bestemt ud fra saldokravet på
-0,5 pct. af BNP. Det bemærkes dog, at en evt. lempeligere saldo i de mellemlig-
gende år vil være forbundet med højere offentlig gæld og renteudgifter, som vil
trække ned i det samlede finanspolitiske råderum frem mod 2030.
Stien for den strukturelle saldo i årene frem mod 2030 bliver fastlagt under en
række hensyn, herunder at væksten i råderummet som udgangspunkt kan være no-
genlunde jævn frem mod 2030, men samtidig også sikrer finanspolitiske rammer,
der er afstemt med de politiske prioriteringer mv.
Det bemærkes endvidere, at finanspolitikken bl.a. tilrettelægges under hensyntagen
til konjunktursituationen. Den aktuelle konjunktursituation taler isoleret set ikke
for finanspolitiske lempelser, som øger kapacitets- og inflationspresset yderligere.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K