Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2882344_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. marts 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 158 (Alm. del) af 20.
februar 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
I regeringens 2030-plan »DK2030
–
Danmark rustet til fremtiden«, november
2023, afsættes 15 mia. kr. til øgede forsvarsudgifter i 2030. Vil ministeren i den
forbindelse redegøre for følgende:
a. Hvor mange mia. kr. der afsættes til øgede forsvarsudgifter hvert år, og hvor
mange mia. kr. der skal til for at indfri 2-pct.-målsætningen, hvert år?
b. Hvordan disse midler fordeler sig på hhv. investeringsramme, afledte udgifter
mv.?
c. Af forsvarsaftalen »Vilje og evne til at tage ansvar« fra juni 2023 fremgår, at
den økonomiske ramme finansieres af det finanspolitiske råderum og investe-
ringsrammen udgør 17,3 mia. kr. i 2030 på forsvarsløftet. I »Faktaark: Centrale
prioriteringer frem mod 2030«, 7. november 2023, om en række udvalget prio-
riteringer i regeringens 2030-plan fremgår det desuden, at der ligger en bereg-
ningsteknisk reservation under den offentlige investeringsramme på 3,75 mia.
kr. til finansiering af de øgede forsvarsudgifter. Det skulle umiddelbart efter-
lade ca. 13�½ mia. kr. i træk på råderummet. Men af 2030-planens priorite-
ringsoversigt fremgår imidlertid et beløb på 15 mia. kr. Hvorfor er der forskel
mellem de 13�½ mia. kr., der kan beregnes som træk på råderummet ud fra
forsvarsaftalen, og de 15 mia. kr. der fremgår af 2030-planen?
d. Hvor meget belaster de øgede forsvarsudgifter råderummet i årene 2025-
2030?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at regeringen d. 13. marts 2024 har præsenteret et
nyt forslag til et løft af forsvarsudgifter med 40,5 mia. kr. i 2024-2028. Der er i in-
deværende svar alene taget afsæt i de allerede besluttede løft af forsvarsudgifterne,
herunder løft af Ukrainefonden og den økonomiske ramme i forsvarsforliget, som
blev aftalt efter offentliggørelsen af regeringens 2030-plan. Det nye løft af for-
svarsudgifterne, som regeringen foreslog d. 13. marts 2024, vil indgå i opgørelsen,
når der er indgået en politisk aftale herom.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 284: MFU spm. om, hvor meget løftet til forsvarsområdet vil udgøre i 2030, hvis det i stedet opgøres ift. niveauet i 2024 og i 2024-priser
2882344_0002.png
Side 2 af 3
Af tabel 1 fremgår forsvarsudgifterne iht. NATO-definitionen i 2024-2030, herun-
der både inklusiv og eksklusiv forøgelsen som følge af aftalerne om den økonomi-
ske ramme i forsvarsforliget og Ukrainefonden.
Det bemærkes, at en del af forsvarsløftet beregningsteknisk er forudsat afholdt in-
den for den offentlige investeringsramme i regeringens 2030-plan. Den egentlige
fordeling mellem drifts- og anlægsudgifter i løftet af forsvarsudgifterne afhænger
af, hvordan den økonomiske ramme konkret udmøntes.
Tabel 1
Samlet forsvarsudgifter frem mod 2030 herunder ekskl. løft i forbindelse med forsvarsforliget 2024-
2033 og Ukrainefonden
2024
Mia. kr. (2024-priser)
Forsvarsudgifter inkl. aftaler om forsvarsforliget 2024-
2033 samt Ukrainefonden
-
som pct. af BNP
Forsvarsudgifter ekskl. aftaler om forsvarsforliget 2024-
2033 samt Ukrainefonden
-
som pct. af BNP
Samlet løft af forsvarsudgifter med forsvarsforliget samt
Ukrainefonden
-
heraf den økonomiske ramme i forsvarsforliget (inkl.
afledte udgifter til refusion af købsmoms)
-
heraf øget merindberetning fra forsvarsforliget
-
heraf Ukrainefonden
59
2,0
37¾
1,3
21¼
5¾
1�½
14
58�½
2,0
37
1,3
21�½
7
1�½
13
58�½
2,0
38¼
1,3
20�½
9�½
1�½
9¼
58¼
2,0
37�½
1,3
20¾
12
1�½
7
58
2,0
37¾
1,3
20¼
17¾
1�½
1
58¼
2,0
37¾
1,3
20¾
19¼
1�½
0
58�½
2,0
37�½
1,3
21
19�½
1�½
0
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Der er taget højde for, at de teknisk afledte udgifter til refusion af købsmoms ved et løft af forsvarsudgifterne
ligeledes indgår som en reservation i det finanspolitiske råderum.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023 og egne beregninger
Som det fremgår af
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (L 132 - § 7. Finansministe-
riet) af 4. september 2023
vil de teknisk afledte udgifter til refusion af købsmoms ved
et løft af forsvarsudgifterne ligeledes indgå som en reservation i det finanspolitiske
råderum.
Dvs. at både forøgelsen af den økonomiske ramme på 17,3 mia. kr. (2023-priser) i
2030 og de afledte udgifter til refusion af købsmoms på 1�½ mia. kr. skal finansie-
res inden for det finanspolitiske råderum og investeringsrammen, som er opgjort
inkl. moms (dvs. samlet set 18¾ mia. kr. i 2023-priser og 19�½ mia. kr. i 2024-pri-
ser). Idet det er teknisk forudsat, at 3¾ mia. kr. (2023-priser) afholdes inden for
den offentlige investeringsramme, udgør det samlede træk på det finanspolitiske
råderum således 15 mia. kr. i 2030 (2023-priser).
Det finanspolitiske råderum er et mål for den højest mulige offentlige forbrugs-
vækst givet den planlagte sti for den strukturelle saldo, herunder saldomålet på -
0,5 pct. af BNP i 2030. En evt. forøgelse af forsvarsudgifter
–
uagtet om de udgø-
res af offentlige investeringer eller offentlige forbrugsudgifter
–
reducerer i fravær
af anden finansiering således det resterende finanspolitiske råderum én-til-én.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 284: MFU spm. om, hvor meget løftet til forsvarsområdet vil udgøre i 2030, hvis det i stedet opgøres ift. niveauet i 2024 og i 2024-priser
Side 3 af 3
Udgifterne forbundet med blandt andet Ukrainefonden er delvist håndteret ved
en lempelse af den strukturelle saldo i udvalgte år. En lempelse af den strukturelle
saldo i ét år øger isoleret set det finanspolitiske råderum i det pågældende år. Her-
med vil råderummet til andre prioriteringer som udgangspunkt forblive uændret.
En lempelse af den strukturelle saldo øger dog den offentlige gældsopbygning,
hvor den afledte rentevirkning vil fortrænge finanspolitisk råderum i de efterføl-
gende år (i fravær af anden finansiering).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister