Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2885966_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 270 (Alm. del) af 24. juni
2024 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren, som drøftet under besvarelsen af FIU alm. del
–
samråd K, L og
M den 24. maj 2024, redegøre for, hvordan og hvorfor man i dag kan anvende
GrønReform i Energistyrelsen til fremskrivning af udledninger, og hvordan denne
anvendelse adskiller sig fra at anvende modellen til vurdering af konkrete tiltags
udledning?
Svar
Det antages jf. FIU spm. 271 og spørgsmål stillet under samråd vedr. spm. K, L
og M, at spørgeren med udledninger refererer til det forbrugsbaserede klimaaftryk.
Med
Global Afrapportering,
som udgives af Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet, skønnes der over Danmarks globale forbrugsbaserede klimaaftryk. Da der
spørges ind til en fremskrivning udgivet af Energistyrelsen, er der indhentet svar-
bidrag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:
”Fsva.
effektvurderinger af politiske tiltag på Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk henvises
der til svar på KEF alm. del spørgsmål 20 af 11. december 2023, hvori følgende fremgår:
”Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk er en opgørelse af de drivhusgasudledninger, som er
knyttet til dansk forbrug
–
uanset hvor i verden udledninger finder sted. Klimalovens reduktions-
mål opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesmetoder og omfatter derfor
alene drivhusgas-
udledninger fra dansk grund.
Der er stor usikkerhed omkring sammenhængen mellem skatteændringer (og andre politiske til-
tag) og ændringen i det danske forbrugsbaserede klimaaftryk. Det er derfor for nuværende ikke
muligt at lave et konkret skøn af politiske tiltags effekt på det forbrugsbaserede klimaaftryk.
I det omfang det politiske tiltag medfører en stigning i dansk BNP, vil dette formentlig lede til en
større dansk indkomst, og dermed alt andet lige lede til et større dansk forbrug af varer og/eller
ydelser. Dette vil alt andet lige medføre et højere forbrugsbaseret klimaaftryk, om end størrelse af
påvirkningen på klimaaftrykket i høj grad vil afhænge af, hvordan det politiske tiltag vil ændre
på forbrugssammensætning, dvs. hvilke varer eller ydelser, der forbruges.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om, hvordan og hvorfor man i dag kan anvende GrønReform i Energistyrelsen til fremskrivning af udledninger, og hvordan denne anvendelse adskiller sig fra at anvende modellen til vurdering af konkrete tiltags udledning
Side 2 af 2
Hertil kommer, at såfremt den højere drivhusgasudledning sker i lande med bindende nationale
eller internationale reduktionsforpligtelser, samt at den højere drivhusgasudledning medfører et
øget reduktionsbehov for at nå disse forpligtelser, så vil der forventeligt alt andet lige blive imple-
menteret yderligere reducerende tiltag i udlandet for at opfylde disse forpligtelser. Den samlede glo-
bale effekt af øget forbrug i Danmark er derfor underlagt betydelig usikkerhed.”
For at uddybe ovenstående kan det bemærkes, at en retvisende effektvurdering af et konkret poli-
tisk tiltag på det forbrugsbaserede klimaaftryk stiller store krav til datagrundlaget, idet det kræ-
ver en tilstrækkelig detaljeringsgrad af forbrugssammensætningen og dennes emissionsfaktorer,
bl.a. at der kan skelnes mellem forskellige varers klimaaftryk inden for samme varegruppe. Fx
produceres der forskellige typer cement, som adskiller sig fra hinanden ved fx at have forskellige
andele af cementklinker og brændselskrav, hvormed de har forskellige klimaaftryk (i Danmark
produceres fx hvid og grå cement). Denne opdeling findes ikke i det nuværende datagrundlag, der
ligger til grund for udarbejdelsen af det forbrugsbaserede aftryk, hvor forbruget og klimaaftrykket
ved cement måles under ét. Dette medfører, at et højere samlet forbrug af cement vil lede til et hø-
jere klimaaftryk, uanset om det højere forbrug skyldes en overgang til mere bæredygtig cement.
En lign. problemstilling findes for en lang række varegrupper og geografiske områder. En retvi-
sende effektvurdering vil dermed kræve, at det nuværende datagrundlag udvides med sådanne op-
delinger inden for alle varegrupper, og at disse opdelinger foretages for alle lande.
Fsva. fremskrivningen af klimaaftrykket bemærkes det, at fremskrivningen af Danmarks for-
brugsbaserede klimaaftryk er et produkt af flere fremskrivninger, hvoraf GrønREFORM bru-
ges til at fremskrive dansk økonomi og emissionsfaktorer i Danmark. Et andet væsentligt input
til fremskrivningen af klimaaftrykket er en fremskrivning af omverdenens udvikling baseret på
en række scenarier for ambitionsniveauet for den grønne omstilling i omverdenen. Global Afrap-
portering 2024 indeholder fire forskellige scenarier for det fremtidige danske klimaaftryk. Ét sce-
narie tager udgangspunkt i omverdenens nuværende politikker, ét scenarie tager udgangspunkt i
omverdenens klimaplaner indmeldt under Paris-aftalen
(de såkaldte NDC’er), og to af
scenari-
erne tager udgangspunkt i en grøn omstilling i omverdenen, hvor de globale temperaturstigninger
begrænses
til hhv. 2 ˚C og 1,5 ˚C i 2100. Fremskrivningerne er således underlagt
forskellige
forudsætninger for omverdenens aktivitetsniveauer og produktionsmetoder, og det vil
–
jf. ovenstå-
ende
–
ikke være givet, at forudsætningerne vil være retvisende i en eventuel effektvurdering.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister