FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm., om det er fornuftigt at skifte til en opgørelsesmetode af den strukturelle beskæftigelse

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

3. juni 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 262 af 16. maj 2024 stillet

efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)

Spørgsmål

Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, maj 2024, at regeringen er begyndt at an-

vende et skøn over den strukturelle beskæftigelse, der bl.a. tager udgangspunkt i

befolkningsregnskabet. Dette modelskøn har tilsyneladende lige så stor indflydelse

på Finansministeriets skøn over den strukturelle beskæftigelse som den økonome-

triske model, der er beskrevet i ”Finansministeriets beregning af gab og struktu-

relle niveauer”, november 2020. Det nye modelskøn angiver en lavere strukturel

beskæftigelse end det skøn, der følger af den økonometriske model. Vil ministeren

i forlængelse heraf redegøre for, hvornår og hvorfor regeringen har ændret meto-

den til opgørelse af den strukturelle beskæftigelse til at inkludere et modelskøn,

der tager udgangspunkt i befolkningsregnskabet? I forlængelse heraf bedes mini-

steren redegøre for, om og hvordan regeringen har orienteret Folketinget om, at

man har ændret metoden til opgørelse af den strukturelle beskæftigelse.

Finansministeriet har ikke ændret metoden til opgørelse af den strukturelle be-

skæftigelse. I

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer,

november 2020

fremgår det på side 16, at ”I

prognoseårene anvendes de filtrerede modelresultater samt en

skønnet udvikling baseret på befolkningsregnskabets arbejdsstyrkefremskrivning samt de skøn

for antal overførselsmodtagere mv., som indgår i de økonomiske redegørelser”.

I historiske år benyttes udelukkende den økonometriske model. Det indebærer, at

den faktiske og den strukturelle beskæftigelse følges ad over tid, bortset fra kon-

junkturudsving. Det skyldes, at den økonometriske model tager udgangspunkt i

den faktiske beskæftigelse i fastlæggelsen af det strukturelle niveau.

I prognoseårene anvender Finansministeriet derimod begge modeller, da de hver

især har fordele og ulemper. Den økonometriske model udnytter information in-

deholdt i konjunkturprognosen, men vil samtidig være påvirket af såkaldte ende-

punktsproblemer, hvor modelestimatet for den strukturelle beskæftigelse har en

tendens til at nærme sig den faktiske beskæftigelse i slutningen af prognoseperio-

den. Når modellen anvendes i prognoseårene, er den således afhængig af progno-

seskønnene for udvikling i faktisk beskæftigelse, ledighed og lønstigningstakt mv.,

der i sagens natur er usikre. Befolkningsregnskabet giver derimod en detaljeret

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

Svar

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm., om det er fornuftigt at skifte til en opgørelsesmetode af den strukturelle beskæftigelse

Side 2 af 2

fremskrivning baseret på den demografiske udvikling, ændret uddannelsesadfærd

og vedtagne reformer. Befolkningsregnskabet kan dog kun i begrænset omfang

identificere strukturelle skift, der ligger udover estimerede reformvirkninger mv.

Hertil kommer, at den seneste nettoindvandring vurderes at have været større end

forudsat i Befolkningsprognose 2023, som anvendes i modellen.

Alt i alt vurderes det mest retvisende, at den strukturelle beskæftigelse skønnes

med udgangspunkt i begge de to modelskøn. Aktuelt betyder det, at Finansmini-

steriets skøn for den strukturelle beskæftigelse er højere end, hvad modellen base-

ret på befolkningsregnskabet isoleret set tilsiger. I fastlæggelsen af det endelige

skøn for den strukturelle beskæftigelse ses der også på et bredt udsnit af pres-indi-

katorer for arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at de strukturelle niveauer ikke er ob-

serverbare, hvorfor der altid vil være en vis usikkerhed forbundet med de angivne

skøn.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister